Arnold giver nul stjerner til Terminator 4

Arnold Schwarzenegger betegner den seneste 'Terminator'-film som 'rædselsfuld'. Han er klar til comeback

'Rædselsfuld' kalder Arnold Schwarzenegger den seneste Terminator-film. (Foto: AP)
'Rædselsfuld' kalder Arnold Schwarzenegger den seneste Terminator-film. (Foto: AP)

Skuespilleren og forhenværende guvernør i Californien, Arnold Schwarzenegger, er nådesløs i sin kritik af den fjerde 'Terminator'-film.

Muskelbundtet og actionhelten finder science fiction filmen 'Terminator Salvation' fra 2009 'rædselsfuld'. Det skriver avisen Toronto Sun.

Stjernebesat actionfilm
Veteranen fra et hav af actionfilm fortæller, at han nyder sin tilbagevenden til Hollywood og filmverdenen, efter han sidste år sluttede sin politiske karriere. Schwarzenegger er snart tilbage på det store lærred i actionfilmen 'The Expendables 2' og thrilleren 'The Tomb'.

LÆS OGSÅ:

Se også: Schwarzenegger og Stallone på hospitalet sammen

I 'Expendables' optræder andre actionstjerner som Bruce Willis og Jet Li. Sylvester Stallone har instrueret actionbraget og figurerer samtidig selv på rollelisten. Filmen får premiere herhjemme den 30. august.

Samtidig er Schwarzenegger ivrig efter at indtræde i sin ikoniske rolle som 'The Terminator' efter skuffelsen over den fjerde film.

Tilbage som Terminator
- Jeg er åben over for det hele. Om det er 'True Lies', 'Terminator', en godt lavet 'Terminator'. Den seneste, 'Terminator Salvation', var rædselsfuld. De (skuespillere og instruktør, red.) gjorde hvad de kunne, men filmen holder ikke, siger han.

LÆS OGSÅ:

Se også: Arnold slået til blods i comeback

Schwarzenegger optræder et kort øjeblik i 'Terminator Salvation' som sig selv. En cameo-rolle, som det hedder i filmterminologien. Men meget tyder på, at hans trofaste publikum kan håbe på at gense ham i hovedrollen igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!