Kanye West vil lave ny kortfilm

Efter sin store succes med kortfilmen 'Runaway' er den amerikanske rapper Kanye West i gang med nyt projekt

Kanye West vil starte optagelserne i marts. (Foto: Palaris Images)
Kanye West vil starte optagelserne i marts. (Foto: Palaris Images)

Den amerikanske rapper Kanye West har før vist, at han er en ferm filmmager, og ifølge The New York Observer har West planer om at gentage den succes, han opnåede med kortfilmen 'Runaway' i 2010. Det skriver Billboard.com.

- Kanye West sendte for nylig nogle af sine folk til Den Persiske Golf for at finde egnede steder at optage en kortfilm. De havde også samtaler med filmselskaber og myndigheder i Abu Dhabi, Dubai og Qatar om projektet, skriver The New York Observer.

LÆS OGSÅ:

Se også: Har Kanye og Jay-Z sort samvittighed?

Avisen fortæller, at der nærmest er opstået budkamp mellem de lokale produktionsselskaber for at få lov til at tage del i at realisere musikerens visioner.

Optages i marts
At Kanye West vælger at filme i Mellemøsten forklares med, at han blev forelsket i regionen i forbindelse med en koncert i Abu Dhabi sidste år. Kortfilmen ventes at blive optaget i marts.

I efteråret 2010 debuterede West med 'Runaway', der blev navngivet efter singlen af samme navn. I de cirka 30 minutter filmen varer, fortæller West historien om sit forhold til en ny pige.

Filmen indeholder en række sange fra albummet 'My Beautiful Dark Twisted Fantasy', som er det seneste soloudspil fra Kanye West.

0 kommentarer
Vis kommentarer