'Trash Humpers' vandt Dox-award

Det blev filmen 'Trash Humpers', der vandt hovedprisen på CPH: Dox. Prisen for bedste danske film gik til Andreas Koefoeds 'Alberts vinter'

Det blev den amerikanske film Trash Humpers, der løb med hovedprisen, Dox Award, da Københavns Internationale festival for dokumentarfilm, CPH: Dox, lørdag aften uddelte priser.

Den 78 minutter lange film, der er instrueret af Harmony Korine, udspiller sig ifølge festivalens hjemmeside i "et post-apokalyptisk Amerika på den anden side af finanskriser, tornadotragedier og terrorangreb". Filmen betegnes desuden som en "nobudget-fuckfinger til tv-kulturens trange normalitet".

Prisen for den bedste danske dokumentarfilm, Danish Dox Award, gik til instruktør Andreas Koefoeds film, "Alberts vinter". Den handler om den otteårige Albert, der står i en uoverskuelig situation, fordi hans mor er i behandling for kræft.

Ud over de to priser gik New Vision-prisen til filmen "O'er the land", Sound & Vision-prisen til La faute des fleurs, Amnesty-prisen til Presumed Guilty, Short Dox-prisen til Three Pilots og endelig Politikens Publikums-pris til Into Eternity.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere