Hvem er din drømme-Bond?

Hvem er din drømme-Bond eller Bond-babe? Kendisserne, der tirsdag troppede op til gallapremieren på ’Quantum of Solace’, har deres helt egne favoritter

Jesper Christensen, der spiller den fæle skurk Mr. White i den nye Bond-film, var naturligvis med til premieren. (Foto: Anthon Unger)
Jesper Christensen, der spiller den fæle skurk Mr. White i den nye Bond-film, var naturligvis med til premieren. (Foto: Anthon Unger)

Temperaturen udenfor sneg sig knap op på de 10 grader, da kendisdanmark i aftes troppede op til gallapremiere og en aften i selskab med den nyeste James Bond-film, ’Quantum of Solace’.

Men stemningen var veloplagt, og temperaturen i Imperial-biografen steg hurtigt, da Ekstra Bladet spurgte d’damer og herrer, hvem de allerhelst ville se som henholdsvis agent 007 og lækker Bond-babe.

Andrea Elisabeth Rudolph:
– Jeg tror, at Søren Bregendahl ville være den perfekte James Bond. Han er en rigtig gentleman - og så ser han virkelig godt ud.Mayianne Dinesen: – Jeg forstår ikke, at George Clooney endnu ikke har spillet rollen. Han har humor, han er original og har en fantastisk krop.

Suzanne Bjerrehuus:
– Anders Morgenthaler ville være en perfekt James Bond. Han er velbegavet, samtidig med at han er bizar. Og mystisk.

Claire Ross-Brown:
- Brad Pitt skulle spille Bond. Han ser godt ud, og så virker det til, at han har en dejlig personlighed.

Pia Kjærsgaard:
– Sean Connery er den perfekte agent 007. Uden tvivl. Han har en fantastisk udstråling, og så er han virkelig charmerende.

Claus Elming:
- Uden tvivl Charlize Theron. Hun har et fantastisk smil og et charmerende væsen - og ikke mindst en guddommelig krop. Hvis hun var Bond-babe, ville jeg se filmen mindst ti gange.

Thorkild Thyrring:
- Min kæreste ville være den absolutte Bond-babe. Jeg har valgt hende med lige så stor omhu, som jeg vælger mad og biler, så der er ingen tvivl om, at hun ville være perfekt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere