Her er Bond-sangene du aldrig har hørt!

Temaerne fra langt de fleste James Bond film er blevet klassikere. Men mange af filmene kunne lige så godt have haft en helt anden lyd - Hør nogle af de sange, der blev fravalgt her

Da Amy Winehouse for nyligt blev vraget til tjansen som stemmen, der skal føre os ind i James Bond-universet for 22. gang, var det bestemt ikke første gang, at nogen fik den besked.

Det er nærmest en tradition, at musikere står i kø for at indspille temanummeret, når der kommer en ny film i serien, og ofte har der været adskillige gode, og tit meget forskellige bud på, hvordan den hemmelige agents nyeste eventyr skal synges i gang.

ekstrabladet.dk har samlet 10 eksempler på James Bond-temaer, der kunne have endt med at lyde helt anderledes.

I hvert tilfælde ligger det nummer, der endte med at blive brugt i filmen, til venstre, og et af de mange andre bud til højre.

God fornøjelse...



'Goldfinger' (1964)

Shirley Bassey's legendariske performance på nummeret 'Goldfinger' havde nær aldrig fundet sted.

Nummeret blev nemlig først indspillet af Anthony Newley, der også havde været med til at skrive teksten. Men den lette, jazzede version, som han leverede, blev i sidste øjeblik erstattet af Bassey og et noget mere bombastisk arrangement af komponisten John Barry.

Til venstre som vi kender den med Shirley Bassey - Til højre med Anthony Newley

.

'Thunderball' (1965)

Der var aldrig nogen, der havde bedt Johnny Cash om dette nærmest majestætiske countrynummer af et bud på et tema til Thunderball, men legenden skrev det aligevel.

Stilen ligger langt fra det nummer med Tom Jones, der endte med at blive brugt, men teksten rammer faktisk filmens tema godt.

Fra venstre: Tom Jones og Johnny Cash

.



'You Only Live Twice' (1967)

I 1967 var Nancy Sinatra oppe i tiden, og MGM endte med at vælge hende, frem for Lorraine Chandler, da der skulle synges til filmen 'You Only Live Twice'.

Fra venstre: Nancy Sinatra og Lorraine Chandler

.



'The Man with the Golden Gun' (1974)

Glamrockeren Alice Cooper besluttede sig i 1974 for, at han kunne give et oplagt bud på et godt Bond-tema, efter at Paul McCartney og Wings året før havde haft stor succes med det lidt rockede soundtrack til 'Live and Let Die'

Filmselskabet var mildest talt ikke enige...

Fra venstre: Lulu og Alice Cooper

.



'For your eyes only' (1981)

Debbie Harry fra Blondie sagde i sin tid ja til at synge temaet til 'For your eyes only', men trak sig igen fra projektet, da hun fandt ud af, at hun ikke selv skulle skrive nummeret.

Hun skrev dog sit eget nummer alligevel, og det kan findes på Blondies sidste album, 'The Hunter'.

Fra venstre: Sheena Easton og Blondie

.



'Never Say Never Again' (1983)

Never Say Never Again var ikke en officiel James Bond film. Og brasilianske Lani Hall, der synger temaet på filmen, var ikke den originale kunstner på opgaven. Det var til gengæld den amerikanske soul-sanger Phyllis Hyman.

Fra venstre: Lani Hall og Phyllis Hyman

.



'Living Daylights' (1987)

Efter at Neil Tennant og Chris Lowe fra Petshop Boys havde hørt rygter om, at man overvejede at hyre dem til at lave det næste Bondtema, så lavde de en demo, der var klar til filmselskabet.

Men efter Duran Durans succes med temaet til 'A View to a Kill' et par år tidligere, så valgte filmbosserne at bruge et andet af tidens store pop-navne i samme stil, og A-Ha bliver stadig husket for nummeret.

Petshop Boys endte med at tage deres version, og videreudvikle den. Det endte med at blive til nummeret ' This Must Be the Place I Waited Years to Leave' på albummet 'Behaviour' fra 1990

Fra venstre: A-HA og Petshop Boys

.



'Goldeneye' (1995)

Med et par kæmpe internationale hits i bagagen, blev svenske Ace of Base rekrutteret til at skrive og indspille temaet til den første James Bond film, der havde Pierce Brosnan i Hovedrollen.

Deres pladeselskab fik dem dog til at droppe projektet efter, at de ellers havde færdiggjort sangen. Musik-bosserne frygtede nemlig at filmen ville floppe og skade bandet. Det var ikke ligefrem hvad der skete. Ikke bare var Goldeneye en kæmpe succes på det hvide lærred – temaet pustede også nyt liv i Tina Turners karriere.

Fra venstre: Tina Turner og Ace of Base

.



'Tomorrow Never Dies' (1997)

Danske Swan Lee var med i opløbet om, at få lov til at spille temaet til Pierce Brosnans anden James Bond film.

De tabte kampen til Sheryl Crow, men bestemt ikke som de eneste. Både Cardigans, Pulp og Sainet Etienne blev også vejet men fundet for lette.

Fra venstre: Sheryl Crow og Swan Lee

.



'The World is not Enough' (1999)

Det britiske band Straw og deres Radioheads-inspirerede ballade blev droppet til fordel for nummeret med Garbage, der gik hen og blev et stort hit.

Fra venstre: Garbage og Straw

.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere