Fonda tilbage på scenen

Jane Fonda vender tilbage til teatret med en hovedrolle i stykket '33 variationer' på Broadway

I over 40 år har skuespilleren Jane Fonda haft travlt med skuespil, fitness, forfattergerning og politisk aktivisme. Men nu vender den 70-årige Fonda tilbage til teaterscenen på Broadway.

Jane Fonda får en hovedrolle i stykket '33 variationer', som er skrevet af Moises Kaufman. Det beskriver en forsker i musik (Fonda), som undersøger Beethovens fascination af et bestemt stykke musik.

Kaufman indstruerer også stykket, som får premiere på Broadway i New York. Dato og teater er ikke fastlagt endnu.

Jane Fonda har ikke optrådt på Broadway siden tidligt i 1960'erne. Hun er mest kendt for sine filmroller, blandt andet i 'Klute' og 'Coming Home'. Begge indbragte hende en Oscar-statuette.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere