Reese bedst betalt i Hollywood

Reese Witherspoon har slået sidste års bedst betalte kvinde i Hollywood, Nicole Kidman, af pinden. Reese tjente godt 100 millioner kroner

Reese Witherspoon er lige så velhavende, som hun er charmerende. (Foto: AP)
Reese Witherspoon er lige så velhavende, som hun er charmerende. (Foto: AP)

Sidste år er længe siden.

Således rangerer Nicole Kidman ikke længere som nummer et blandt de bedst betalte kvinder i Hollywood. Den plads er overtaget af Reese Witherspoon.

Reese har dermed de sidste år klatret fra en tredjeplads i 2005 over en andenplads i 2006 til førstepladsen her i 2007. Hun menes at have tjent omkring 100 millioner kroner for sine filmroller sidste år.

Andenpladsen indtages af Angelina Jolie, der med næsten det samme beløb i år også kan kalde sig en holden kvinde, mens der heller ikke går nogen nød på Cameron Diaz, som med en filmindtjening på godt 75 millioner kroner i 2007 nok skal få helsesmør på fiberbrødet julen over.

På fjerdepladsen ligger sidste års nummer ét, Nicole Kidman, der efterfølges af Renee Zellweger, som er røget to pladser ned fra sidste års tredjeplads.

Herefter følger Sandra Bullock, hvis eneste bidrag i 2007 var thrilleren 'Premonition', Julia Roberts, Drew Barrymore, Jodie Foster og Halle Berry i nævnte rækkefølge.

Charlize Theron, Kirsten Dunst og Jennifer Aniston er ikke længere at finde i top-ti.

1 af 3 Angelina Jolie har både styr på karrieren og kærligheden. (Foto: AP)
2 af 3 Cameron Diaz kan nok få mange kvinder til at blive en anelse misundelige. (Foto: AP)
3 af 3 Reese Witherspoon er lige så velhavende, som hun er charmerende. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer