TV: Mick Øgendahl amok med dildo og pistol

Mick Øgendahl lægger stemme til hovedpersonerne i den nye danske actiontegnefilm, 'Jensen & Jensen'. Kom med bag optagelserne på filmen i indslaget herover

Der bliver fart over feltet, når der til august er Danmarkspremiere på den satiriske animationsfilm, 'Jensen & Jensen'.

Her lægger Mick Øgendahl og Nicolas Bro stemme til brødrene Jensen, der igennem hele filmen kæmper for, at deres inkompetence ikke skal rode dem ud i for store problemer.

Læs også: Filmtrailer: Ronal Barbaren - kan en vatpik redde verden?

HA er politiet
'Jensen & Jensen' foregår i fremtidens København, hvor Hells Angels har overtaget politiets opgaver. Kriminaliteten er derfor skyhøj, hvilket har åbnet døren for dusørjægere. Det er her, vi møder brødrene Bjarne og Jimmy Jensen, der begge har en livstruende gæld og er ude efter penge.

I jagten på en af Europas mest eftersøgte forbrydere kommer de to brødre til at stå ansigt til ansigt med våbenliderlige vandaler fra Vatikanet og en meget kneppe-kælen ged.

Læs også: Schwarzenegger har comeback-filmen klar

Dick flick
Filmen er et forsøg på at give de danske mænd en helt ny genre. Den hedder Dick flick og er et alternativ til Chick flick, der er film, der handler om og henvender sig til kvinder.

Craig Frank, der var en af de to idemænd til 'Rejsen til Saturn', har instrueret filmen, der er skrevet af Oliver Zahle og Jens Korse.

Filmen har også kendte navne som Jokeren, Christina Sederqvist, Troels Malling og Bodil Jørgensen på lønningslisten.

0 kommentarer
Vis kommentarer