Steven Spielberg skal uddele priser i Cannes

'Indiana Jones'-instruktøren spiller en central rolle på dette års filmfestival i den sydfranske badeby

Steven Spielberg er i spidsen for juryen under Cannes Filmfestival. (Foto: Chris Pizzello/AP)
Steven Spielberg er i spidsen for juryen under Cannes Filmfestival. (Foto: Chris Pizzello/AP)

En af Hollywoods største filmmagere gennem tiderne, 66-årige Steven Spielberg, bliver juryformand på dette års filmfestival i Cannes.

Den Oscar-vindende succesinstruktør får dermed en vigtig rolle og er med til at uddele priserne på den prestigefyldte festival, der løber af stablen fra 15. til 26. maj i den sydfranske ferieby ved Rivieraen.

En af de største
Thierry Fremaux, som er med til organisere festivalen, siger om Spielberg, at 'hans film, men også han bredspektrede engagement gør ham år efter år til en af de største filmskabere i Hollywood'.

- Vi er stolte over at kunne byde ham velkommen, lyder det.

Spielberg har præsenteret adskillige af sine mange film i Cannes, men de fleste har ikke været med i konkurrencerne. Hans film 'Sugarland Express' fra 1974 snuppede dog en pris for sit manuskript.

Læs også:

Se også: Spielberg i spidsen for Oscar-nomineringerne

Den kendte instruktør har en lang stribe storfilm på cv'et: Det gælder blandt andre 'Dødens Gab', 'E.T.', 'Schindlers Liste', 'Jurassic Park', 'Saving Private Ryan' og 'Indiana Jones'-serien.

Senest var han blandt de Oscar-nominerede i den tungeste kategori, bedste film, for sin 'Lincoln', men måtte se sig slået af Ben Afflecks iranske gidseldrama "Operation Argo".

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere