Rumænsk film vinder Guldbjørnen

Filmprisen 'Guldbjørnen' ved filmfestivalen Berlinalen går til den rumænske film 'Barnets Stilling'

Guldbjørnen ved den 63. internationale Berlinale lørdag går for første gang til Rumænien. Vinder af hovedprisen er Calin Peter Netzers drama 'Barnets stilling'.

Fattigdom, håbløshed og forbrydelser er bestanddelene i den østeuropæiske film, der lørdag aften høstede sølvbjørne og den fornemste Guldbjørn ved den internationale filmfestival i den tyske hovedstad.

'Barnets Stilling' er et mor-søn-drama, der udspiller sig i Rumæniens nye velhavende klasse. Netzer, der er medlem af den nye rumænske filmbølge, fortæller historien om en rig og kontrollerende mor, der kæmper for at få sin søn frikendt, efter at han har dræbt en fattig teenager med sin bil.

Der blev i år ingen priser til danske film, skuespillere eller manuskripter blandt de 19 nominerede film til sølvbjørne og Guldbjørnen.

Det mest danske islæt var, da det danske jurymedlem, instruktør Susanne Bier, præsenterede den bedste mandlige skuespiller, romaen Nazif Mujic.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere