Ekspert-spådom: Hun vinder en Oscar for 'Bedste kvindelige hovedrolle'

86-årig fødselar kan løbe med prisen, tror (og håber) Ekstra Bladets filmanmelder Henrik Queitsch

Emmanuelle Riva fra filmen Amour er et godt bud på en Oscar-vinder. (Foto: AP)
Emmanuelle Riva fra filmen Amour er et godt bud på en Oscar-vinder. (Foto: AP)
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Læs også:

Se også: Ekspert-spådom: Denne film vinder Oscar for 'Bedste film'

Det mest overrskaskende i kategorien 'bedste kvindelige hovedrolle' er måske, at Meryl Streep ikke er nomineret for sin glimrende indsats i 'Hope Springs'. Hun er ellers nærmest obligatorisk inventar ved Oscarfesten, hvor hun har været nomineret hele 17 gange, og vundet tre. Kun overgået af Katherine Hepburn, der har hjembragt hele fire stauetter.

Quvenzhané Wallis var kun 6 år gammel, da 'Hushpuppy - Beasts of the Southern Wild' blev indspillet, og er dermed den yngste nominerede nogensinde.

Ingen tvivl om, at det ville blive en rørende seance, hvis hun vandt, men sandsynligheden er ikke synderligt stor. Hun gør det skam fremragende, men hvor vidt det skyldes hendes skuespiltalent eller instruktørens evner, er nok for tidligt at fastslå.

Lawrence er outsider
Jeg tror mere på Emmanuelle Riva, der fylder 86 år på selve Oscar-natten. Michael Hanekes 'Amour' er ret sensationelt nomineret som både 'bedste film' og 'bedste ikke-engelsksprogede film', hvilket bl.a. skyldes Rivas rolle, som allerede har indbragt en del priser.

Hvis Riva ikke vinder, kunne et alternativt bud være Jennifer Lawrence for komedien 'Silver Linings Playbook'. Hun har allerede modtaget en Golden Globe for indsatsen og har tidligere været Oscar-nomineret for 'Winter's Bone' i 2011.

1 af 2 
2 af 2 Emmanuelle Riva fra filmen Amour er et godt bud på en Oscar-vinder. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere