Mads Mikkelsen i stor dansk western-film

Filminstruktøren Kristian Levring skal lave stor western-film om lovløse og nybyggere i USA i 1870' erne

Mads Mikkelsen skal spille en dansk nybygger i USA i 1870' erne i Kristian Levrings kommende store western-film 'The Salvation'.(Foto: AP)
Mads Mikkelsen skal spille en dansk nybygger i USA i 1870' erne i Kristian Levrings kommende store western-film 'The Salvation'.(Foto: AP)

Rygterne har svirret siden sidste sommer, men nu kan det endelig bekræftes, at Zentropa producerer den stort anlagte western 'The Salvation' med Kristian Levring som instruktør og med Mads Mikkelsen i hovedrollen.

Blandt de mange rygter omkring filmen blev det også meldt ud, at Mads Mikkelsens bror Lars Mikkelsen også var på rollelistens som Mads Mikkelsens karakters bror i filmen. Men det kan og vil Zentropa ikke bekræfte på nuværende tidspunkt.

Læs også:

Se også: Mikkelsen-brødre i historisk priskamp

Fra Zentropa lyder det, at 'The Salvation' bliver en hyldest til den klassiske western med inspiration fra de nordiske sagaer. Det er en episk fortælling om knuste drømme, forlist kærlighed og hævn.

Læs også:

Se også: Mikkelsen-film udtaget til Berlin

En frygtløs dansk nybygger i USA
Handlingen udspiller sig i 1870’erne i hjertet af USA blandt nybyggere og lovløse. Den danske emigrant John (Mads Mikkelsen) har ventet i årevis på at få sin kone og søn til USA. Da det endelig sker, bliver de kort efter deres ankomst udsat for en forfærdelig forbrydelse. I sorg og afmagt slår John gerningsmanden ihjel. En hævn der slipper brutale kræfter løs. Gerningsmandens bror er den nådesløse oberst Delarue, som terroriserer byen Black Creek og ikke skyr nogen midler for at hævne sin bror. Forrådt og udstødt af lokalsamfundet må John forvandle sig fra en fredelig nybygger til en frygtløs kriger for at frelse byen og finde fred.

'The Salvation' er en engelsksproget film, men der skal også tales dansk i filmen. På rollelisten vil der både figurere store danske og internationale navne. Der castes i øjeblikket i USA, England og Frankrig. Filmen, som har et budget på ca. 70 mio. kr., skal optages on location i Sydafrika fra starten af april og otte uger frem.

Travle Mikkelsen
Mads Mikkelsen har iøvrigt kanon travlt lige i øjeblikket med at indspille den store amerikanske tv-serie 'Hannibal' i Canada. Og den store danske skuespiller er også på rollelisten til en filmatisering af John Le Carre's roman 'Our Kind of Traitor' af instruktøren Justin Kurzel, hvor han skal spille overfor Ralph Fiennes.



1 af 3 Plakaten til filmen 'The Salvation'.(Foto: Zentropa)
2 af 3 Mads Mikkelsen ses her i sin rolle som 'Enøje' i 'Valhalla Rising', hvor han også spillede en frygtløs kriger.(Foto: PR Foto)
3 af 3 Mads Mikkelsen skal spille en dansk nybygger i USA i 1870' erne i Kristian Levrings kommende store western-film 'The Salvation'.(Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere