TV: Ægte SEALs skyder med skarpt i spillefilm

Ægte soldater - sløje skuespillere: Tidligere jægersoldat anmelder den realistiske krigsfilm 'Act of Valor', hvor rigtige Navy SEALs skyder med skarpt. Men skuespil ... dét kan de ikke!

Det er ifølge den danske jægersoldat tydeligt, at det er rigtige soldater i filmen. (Foto: Fra officielt trailer)
Det er ifølge den danske jægersoldat tydeligt, at det er rigtige soldater i filmen. (Foto: Fra officielt trailer)

'Act of Valor' - instr. af Mike McCoy - premiere: 3. maj

- Det blev en besættelse at fortælle historien på en autentisk måde, siger Mike McCoy, der har instrueret actionbraget 'Act of Valor'.

Filmen, der følger en lille gruppe elitesoldater fra Navy SEALs på deres missioner overalt i verden, gør også ekstremt meget ud af den militære realisme.

Derfor blev der skudt med skarpt under optagelserne, og derfor er skuespillerne byttet ud med rigtige elitesoldater i aktiv tjeneste.

Læs også:

Se også: Amerikanske elitesoldater døde i Afrika

- Vi følte at den eneste rigtige måde at gøre det på var med de rigtige fyre. Vi kunne bare ikke gøre det med skuespillere.

For at se, om filmen nu også er så realistisk, som de siger, har vi bedt den tidligere jægersoldat Lars Møller om at anmelde den.

Som virkelighedens elitesoldater
Han har 25 års erfaring fra Jægerkorpset, hvor han stoppede for få år siden. Der har han både skudt med skarpt og sparket døre ind i Irak og Afghanistan. Han var godt underholdt og godkender det militærtekniske.

- Teknisk er det super realistisk lavet og fuldkommen i top, siger Lars Møller til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Her er Navy SEALs nye flydende base

- Man kan godt se, at der er brugt skarp ammunition, når de skyder gennem ting. Og bare den måde folk falder på. Man kan se, at det er folk, der er vant til at skyde, siger han og peger på, at deres bevægelser med våbnene er lige i skabet.

I modsætning til de fleste actionfilm bliver der ikke skudt mange salver på fuldautomatisk fra magasiner, der aldrig ser ud til at løbe tør. Missionsplanlægning og de kølige bevægelser præcis, som han husker fra frontlinjen. Udstyret er også helt rigtigt

Få fejl
- Det er en super lækker film med hensyn til det militærtekniske, vurderer jægersoldaten, der dog alligevel har spottet et par fejl.

I en faldskærmsscene tager supersoldaterne deres iltmasker for sent på og i en anden, bliver der brugt synlige lasersigter i stedet for de infrarøde, virkelighedens soldater helt sikkert ville have brugt.

Læs også:

Se også: Gidselaktion: Seal Team Six brugte faldskærm

- Men dem kan man kun se med natbriller, så det fungerer ikke på film, men det er i småtingsafdelingen.

Til gengæld har han ikke noget positivt at sige om plottet og skuespillet. For elitesoldaterne er bestemt ikke skuespillere.

Skuespillet ødelægger næsten filmen
Man lærer aldrig rigtig navnene på personerne, der leverer deres linjer med personlighed så tynd som faldskærmsdug.

- Filmens styrker er også den svaghed. De er simpelthen ikke gode nok skuespillere, siger jægersoldaten, der anbefaler, at man ser filmen på dvd, så man kan spole tilbage til de flotte og realistiske actionsekvenser.

Læs også:

Se også: Sådan befriede elitesoldater danskeren

Målt på det militære alene giver han filmen fem eller seks stjerner, mens filmen som helhed kun får to stjerne på grund af det dilletantiske amatørteater, de ellers skarpe soldater leverer.

Filmen har premiere den 3. maj, i Palads (København), Kinopalæet (Lyngby), BioCity (Odense), BioCity (Aarhus) og BioCity (Aalborg)

LÆS OGSÅ:

Se også: Jægersoldat: 'Alt i området' bliver skudt
Se også: Dansk piratgidsel reddet af Navy Seals
Se også: Han er den farligste skarpskytte

1 af 3 Detaljen med de røde lasersigter er dog mest for syns skyld, vurderer han. (Foto: Fra officielt trailer)
2 af 3 Den tidligere jægersoldat Lars Møller var godt underholdt af filmen og de amerikanske kolleger. Han har selv 25 års erfaring fra det danske elitekorps, som han også har skrevet bogen 'Jæger 200' om. (PR-foto)
3 af 3 Det er ifølge den danske jægersoldat tydeligt, at det er rigtige soldater i filmen. (Foto: Fra officielt trailer)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere