Skidegodt, Egon

Olsen Banden genopstår i ny animationsfilm. Det bliver lidt i stil med animations-succesen 'Terkel i knibe', siger filmens producer

Nordisk Film vil holde den nye Olsen Banden helt i Bahs og Ballings ånd med både Egon, Kjeld og Benny.  (Foto: Rolf Konow)
Nordisk Film vil holde den nye Olsen Banden helt i Bahs og Ballings ånd med både Egon, Kjeld og Benny. (Foto: Rolf Konow)
Nordisk Film arbejder på en ny film om Olsen Banden. Det viser en gennemgang af Det Danske Filminstituts 60/40-ordning, hvor Nordisk Film får 400.000 kroner i udviklingsstøtte til animationsfilmen 'Olsen Banden – på de bonede gulve'.

– Det bliver en animationsfilm i 3D. Lidt i stil med 'Terkel i knibe', men selvfølgelig meget mere naturtro, siger Thomas Radoor, der er producer på filmen.

Kuppet over alle
Han oplyser, at den nye produktion indeholder alle de kendte ingredienser. Egon, Benny og Kjeld. Børge og Yvonne. Og ikke mindst kuppet over alle kup. Det involverer i denne omgang H.C. Andersens fjerpen og en olieaftale med kineserne.

De kendte figurer hiver forventningerne op hos Filminstituttet:

– Vi støtter blandt andet filmen af kommercielle hensyn. Olsen Banden er et godt brand, og derfor forventer vi et godt økonomisk resultat, siger Marianne Moritzen, der er udviklingschef i afdelingen for produktion og udvikling.

Vil ikke koge suppe
Nordisk Film er klar over, de spiller højt spil.

– Olsen Banden er et nationalklenodie, og derfor har vi arbejdet på manuskriptet. Vi vil ikke koge suppe på gamle ben, så derfor skal humoren opdateres, så den bliver mere hårdtslående og moderne. Det bliver en blanding af Simpsons og de gamle Olsen Banden-film, siger filmens instruktør, Stefan Fjeldmark, der også instruerede blockbusteren 'Terkel i knibe'.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen