Dansk film åbner i Toronto

'Under Sandet' med en dansk efterkrigs-historie får ærefuld start-position ved Toronto-filmfestivalen

En scene fra 'Under Sandert'. (PR-foto: Camilla Hjelm Knudsen)
En scene fra 'Under Sandert'. (PR-foto: Camilla Hjelm Knudsen)

Den danske storfilm 'Under Sandet' er blevet udtaget til at være første film, der vises i konkurrencen på Toronto-filmfestivalen.

TIFF-festivalen, som den også hedder, åbner den 10. september, hvor der således også er premiere på 'Under Sandet', og den danske film konkurrerer med 11 andre internationale film.

Se også: 9. april: Lad vær med at gøre mere stads af Hitler

'Under Sandet' er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet, og den handler om ting i den danske efterkrigs-historie, der ikke snakkes så meget om.

Fjerner landminer
To millioner landminer, som tyskerne havde gravet ned langs den jyske vestkyst under besættelsen, skal fjernes, og det bliver hundreder af helt unge, tyske krigsfanger sat til at gøre med fare for deres liv.

Roland Møller spiller sergent Carl Leopold Rasmussen, der får kommandoen over fangerne, og man følger, hvordan hans had efterhånden forvandles til forsoning og tilgivelse.

Se også: Nazisterne har base på månen

Se også: Verdens 10 mest ubehagelige film

- Med udtagelsen til åbnings-film understreger festival-ledelsen, at 'Under Sandet' har et stort universielt potentiale, trods dens stærke baggrund i danske historiske kendsgerninger, siger filmens producent, Mikael Rieks fra Nordisk Film.

 

3 kommentarer
Vis kommentarer