Dansk Oscar-kandidat får stor filmpris

Gustav Möller får Nordisk Film Prisen for sin spillefilmsdebut som instruktør, 'Den skyldige'

Jakob Cedergren spiller den ellers anløbne politimand Asger Holm i Gustav Möllers 'Den skyldige'. Foto: Nikolaj Møller
Jakob Cedergren spiller den ellers anløbne politimand Asger Holm i Gustav Möllers 'Den skyldige'. Foto: Nikolaj Møller

Nordisk Film Prisen og 112.000 kroner blev torsdag aften overrakt til den svenskfødte filminstruktør Gustav Möller, som i år har debuteret som spillefilmsinstruktør med gidseldramaet 'Den skyldige'.

Filmen har i skrivende stund solgt mere end 140.000 billetter i Danmark og høstet store roser fra anmelderne i både Danmark og udlandet.

Ifølge britiske The Guardian er filmen et 'mesterstykke i filmisk spænding'.

- Med sin første spillefilm, 'Den skyldige', viser Gustav Möller meget konsekvente valg, åbenlyse og bemærkelsesværdige evner for filmisk fortællekunst, fintfølende sans for genre og en detaljebevidst personinstruktion, sagde formand for priskomitéen Mikael Rieks i sin tale til den danske instruktør.

Jakob Cedergren leverer en både underspillet og intens pragtpræstation som den detroniserede politimand Asger i 'Den skyldige'. Filmanmeldelser - 13. jun. 2018 - kl. 10:16 5 STJERNER! Den mest nervepirrende danske film i årevis

Nordisk Film Prisen uddeles sammen med Nordisk Film Fondens to øvrige hæderspriser prisuddelingen 'Isbjørnen', der finder sted i Nordisk Films studier i Valby.

Usædvanlig indsats
Ove Sprogøe Prisen, som gives til en dansk skuespiller, der har gjort en usædvanlig indsats på tv, film eller teater, gik i år til skuespillerinden Katrine Greis-Rosenthal, som sammen med prisen modtager 50.000 kroner.

Katrine Greis-Rosenthal har især markeret sig i rollen som den jødiske rigmandsdatter Jakobe i Bille Augusts 'Lykke Per' og er lige nu aktuel i TV2's dramaserie 'Kriger'.

'Ditte & Louise' er noget så sjældent som en tv-serie, der er endnu bedre i filmudgaven. Foto: Christian Geirnæs Filmanmeldelser - 13. sep. 2018 - kl. 07:59 'Ditte & Louise': Grænseoverskridende

Endelig blev Erik Ballings Rejselegat på 75.000 kroner overrakt til skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz, som står bag tv-serien og komediefilmen 'Ditte og Louise'.

- I har med jeres serie og jeres film kastet jer ud i en genre, i nogle tematikker og på en måde som de færreste tør at prøve kræfter med, og I lander på begge ben og har på vejen provokeret og rykket både publikum og branchens grænse, siger Lina Flint, producer hos Nordisk Film Spring, i sin motivationstale til de to skuespillere.

Det er andet år i træk, at de tre hovedpriser uddeles i en samlet prisuddeling.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen