Filmen der vil give dig kvalme: Her chokerer ikonisk gyserfigur

Se hvordan folk reagerer, når Samara fra 'The Ring' pludselig kommer kravlende ud af tv'et

Se den uhyggelige, men morsomme spøg her. Video: Paramount Pictures

At billedet helst skal komme springende ud af skærmen på et dyrt HD-tv er efterhånden lidt af en kliche, men for en gruppe intetanende kunder i en amerikansk elektronikforretning blev dette pludselig meget virkeligt.

Mens de vurderede billedkvalitet på det næste stuealter og overvejede, om det skulle være med eller uden 3D, kom den uhyggelige og meget døde Samara fra 'The Ring'-filmene nemlig kravlende ud af et udstillingsfjernsyn, hvilket, forståeligt nok, fik de fleste til at tage benene på nakken.

Se den uhyggelige spøg i videoen over artiklen

Den uhyggelige spøg var iscenesat af Paramount Pictures som et reklamefremstød for den tredje amerikanske film i 'The Ring'-serien, der har premiere i danske biografer 2. februar.

I den kommende film, der har titlen 'Rings', straffer Samara alle som er så uheldige at se hendes mystiske video. Fra det øjeblik man ser videoen går der syv dage før hun kommer efter en.


Se den kvalmende trailer for 'Rings' her.

Samara er tilbage. Film - 8. jan. 2017 - kl. 10:32 Traileren der vil give dig kvalme: Ikonisk gyser vender tilbage


'Rings' er ikke den første film, der bliver promoveret med en god spøg. Her er det Stephen King-gyseren Carrie, der får folk op af deres café-stole.


Et lignende stunt blev brugt til at promovere 'the Conjuring 2'. Det gav dog bagslag, da et af 'ofrene' forsvarede sig selv.

11 kommentarer
Vis kommentarer