'Game of Thrones'-stjerne deler ikonisk bag scenen-billede

Sophie Turner vinder internettet med genialt billede fra 'Game of Thrones'-produktionen

Sophie Turner, der spiller Sansa Stark, tager opmærksomheden væk fra de mange kritiske anmeldelser med et besynderligt 'behind the scenes'-billede. Foto: HBO
Sophie Turner, der spiller Sansa Stark, tager opmærksomheden væk fra de mange kritiske anmeldelser med et besynderligt 'behind the scenes'-billede. Foto: HBO

Bølgerne er gået højt, siden det allersidste afsnit af HBO's hitserien blev frigivet på streaming-tjenesten.

Meget hurtigt blev finaleafsnittet det markant lavest ratede af alle seriens 73 episoder, og anmeldere - herunder Ekstra Bladets egen - havde også travlt med at sable slutningen ned.

Inden længe havde vrede fans rottet sig sammen med en underskriftindsamling, der forlangte en omskrivning af hele seriens ottende sæson.

Den massive kritik og særligt underskriftindsamlingen blev en kende for meget for en af seriens helt store stjerner, Sophie Turner. I et interview med New York Times kalder hun kritikken af manuskriptforfatterne for 'respektløs'.

Se også: Fans i chok over lille Robin fra 'Game of Thrones': Pludselig er han voksen

Nu er det lykkedes selvsamme Sophie Turner, der nu gennem otte sæsoner har bestredet rollen som Sansa Stark, at flytte noget af det negative fokus.

Med et 'behind the scenes'-billede af sig selv og sine to seriesøskende, Isaac Wright og Maisie Williams, trækker den 23-årige skuespiller nu overskrifter verden over for at have delt 'det bedste' finalebillede fra 'Game of Thrones'.

Klokkespillet på Vor Frelser Kirke spiller en - for mange - ganske velkendt melodi mandag eftermiddag. Foto: Mathias Christensen/Ritzau Scanpix Samfund - 20. maj. 2019 - kl. 17:19 'Game of Thrones' kontaktede dansk kirke med usædvanligt ønske

Sophie Turner er i forvejen kendt for at have delt flere sjove billeder fra produktionen på Instagram. Blandt andet, da hun fejrede at have rundet sine første seks millioner følgere på det sociale medie med dette billede:

Men nu har hun altså muligvis taget prisen med dette billede af de tre unge skuespillere i hver deres lettere besynderlige øjeblik:

Vis dette opslag på Instagram

The pack survived

Et opslag delt af Sophie Turner (@sophiet) den

Til billedet har Sophie Turner skrevet ordene 'The pack survived' (flokken overlevede, red.), hvilket i øvrigt er en reference til den tatovering, det for omkring et år siden blev afsløret, at hun havde fået.

Tatoveringen har nu efter seriens afslutning vist sig at have været en kæmpe stor spoiler uden at nogen rigtigt - før nu - har bidt mærke i det, skriver blandt andre Huffington Post.

Se også: Hov, så du det? Kendt dansk arkitekt var med i seneste 'Game of Thrones'-afsnit

I kommentarerne under Sophie Turners nyeste bag scenerne-foto har skuespilleren Isaac Wright kækt skrevet ordene: 'Det er først nu, at jeg opdager flasken oven på mit hoved lol' - en slet skjult hentydning til de mange fans, der var hurtigt til at opdage endnu et kæmpe-koks i seriens afsluttende sæson.

 

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!