Hov! Mads Mikkelsen taler over sig

Den danske skuespiller kom til at røbe mere, end han havde planlagt, da han blev interviewet af The Hollywood Reporter

Mads Mikkelsen er i gang med optagelserne til 'Rogue One'. Billedet er fra den franske ambassade forleden.(Foto: AmbassadedeFrance/DK)
Mads Mikkelsen er i gang med optagelserne til 'Rogue One'. Billedet er fra den franske ambassade forleden.(Foto: AmbassadedeFrance/DK)

Der kom hemmelige detaljer frem, da Mads Mikkelsen torsdag blev interviewet af britiske Sky News om sin rolle i den kommende 'Star Wars'-film 'Rogue One'.

Det skriver The Hollywood Reporter.

Den 50-årige danske skuespiller, der har landet en rolle i den kommende science fiction-film 'Rogue One', afslørede under interviewet, at hans karakter har en tæt relation til skuespillerinden Felicity Jones, der spiller hovedrollen som Jyn Erso i den kommende film.

Se også: Mads Mikkelsen i jury med verdensstjerner

- Jeg læste manuskriptet, og det var meget smukt. Og Felicity spiller denne elskværdige, stærke kvinde, og jeg spiller hendes far, lød det fra den danske skuespiller, inden han hurtigt fik tilføjet:

- Og det var for meget. Undskyld.

Da Sky News' reporter efterfølgende spurgte den danske skuespiller, om han også kunne røbe, hvorvidt Darth Vader optræder i 'Rogue One', lød svaret:

De gamle drengehjem er årsag til mange knuste drengeskæbner. Derfor håber jeg på, at filmen kan være med til, at der nu vises anstænndighed fra det offentliges side, så disse mennesker får en undskyldning, mener Lars Mikkelsen. Foto: Jan Unger Kendte Lars Mikkelsen: Man voldtog dem som drenge. Nu gør politikerne det igen

- Ja, jeg kan. Men jeg vil ikke.

'Rogue One' er en science fiction-film instrueret af Gareth Edwards, som får premiere til december. Filmen er den første ud af tre kommende 'Star Wars'-spinoffs, hvor en gruppe oprørere skal stjæle plantegningerne til Dødsstjernen.

Mads Mikkelsen spillede skurken Le Chiffre i Bond-filmen 'Casino Royale'. (Foto: Jerry Watson/Columbia Pictures) Filmnyheder - 29. dec. 2015 - kl. 08:46 Mads Mikkelsen er troldmand i superheltefilm

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere