'Krigen' videre i kapløbet om en Oscar

Den danske Oscarkomité har indstillet Tobias Lindholms 'Krigen' som det danske bud på en Oscarnominering.

Pilou Asbæk i en scene fra 'Krigen'. (PR  Foto)
Pilou Asbæk i en scene fra 'Krigen'. (PR Foto)

Det bliver Tobias Lindholms 'Krigen', som fra dansk side kommer til at deltage i kapløbet om en Oscar i kategorien bedste ikke engelsksprogede film.

Det oplyser Det Danske Filminstitut.

Det er en dansk Oscarkomité bestående af syv repræsentanter fra filmbranchen, der har afgjort, hvilken kandidat der skulle sendes videre.

Stadig lang vej
De havde i begyndelsen af september på forhånd udvalgt tre film til en shortlist. Her blev 'Krigen' udvalgt blandt filmene 'Mænd og Høns' af Anders Thomas Jensen og 'The Look of Silence' af Joshua Oppenheimer.

Vejen til en Oscar-nominering er stadig lang. 'Krigen' skal gennem en række amerikanske komitéer, før det besluttes, om den skal Oscar-nomineres.

Oscar-uddelingen finder sted den 28. februar 2016.

10 kommentarer
Vis kommentarer