Ny Game of Thrones-scene: Drama mellem magtfulde kvinder lurer

Ny trailer viser det første møde mellem Sansa og Daenerys, og det virker lettere anspændt. Vurder selv herunder

Er Sansa glad for at overdrage sit hjem til Daenerys? Vurder selv her. Video: HBO.

Snart er der kun tre måneder til den ottende og sidste sæson af den voldsomt populære serie 'Game of Thrones' rammer skærmen, og hver gang HBO pirrer nysgerrigheden ved at offentliggøre et par sekunder fra den kommende sæson, spreder de sig som en løbeild på nettet.

Denne gang er ingen undtagelse, for den trailer, HBO netop har offentliggjort, er på små seks timer blevet set omtrent en halv million gange, selvom den kun indeholder fire sekunder fra ottende sæson af verdens mest populære serie, og derudover er fyldt med en masse klip fra HBO's øvrige serier, der rammer skærmen i 2019.

Den nye 'Game of Thrones'-scene tyder på drama mellem to magtfulde kvinder, nemlig Sansa og Daenerys. I traileren, som du kan se over artiklen, ses førstnævnte overdrage 'nøglerne' til Stark-familiens borg, Winterfell, til 'Dragemoderen', og det virker hun ærligt talt en smule anstrengt over.

Se klippet over artiklen, og vurder selv om ottende sæson kommer til at byde på drama mellem Sansa og Daenerys.

I denne trailer for HBO's 2019-serier er der et tre sekunder langt glimt af Game of Thrones' kommende sæson. Her ses Sansa og Jon i omfavnelse, hvilket fik fans til at spekulere hvorvidt Jon er vendt hjem til Winterfell. Det netop offentliggjorte klip giver nu svaret. Video: HBO.

Efter syv sæsoner er vinteren nu så småt ved at indfinde sig i Westeros. Foto: AP Film, tv & radio - 28. aug. 2018 - kl. 08:43 Her er første klip fra den længe ventede 'Game of Thrones'-finalesæson

Denne trailer, udsendt for en lille måneds tid siden, har givet fans hovedbrud. For hvad i alverden skal man lægge i dens tydelige symbolik? Video: HBO.

  De dødes hær er på vej mod Winterfell. Foto: AP Film, tv & radio - 7. dec. 2018 - kl. 10:09 Hvad f... betyder det? Ny trailer giver fans hovedbrud

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!