Ny komedie slagtet af anmelderne - hyldet af folket

'Dræberne fra Nibe' havde lav stjernestatus hos anmelderne, men det kunne ikke skræmme danskerne væk

Hverken X Factor, Arvingerne eller Herrelandsholdets to første kampe ved VM i håndbold kunne holde publikum hjemme. Foto: Presse
Hverken X Factor, Arvingerne eller Herrelandsholdets to første kampe ved VM i håndbold kunne holde publikum hjemme. Foto: Presse

Som det tidligere blev beskrevet, fik Ole Bornedals nye komedie 'Dræberne fra Nibe' dårlige anmeldelser af landets filmkritikere.

Den fik både en og to stjerner, men på trods af det har biografgængerne alligevel strømmet ind i de mørke sale.

- Det er en usædvanlig flot premiereweekend for en original dansk komedie, der ikke er en sequel eller bygger på en i forvejen kendt titel, siger distributionschef Frederik Honore i en pressemeddelelse.

Nicolas Bro og Ulrich Thomsen kan ikke stille meget op med deres underfrankerede roller i 'Dræberne fra Nibe'. Foto: Henrik Petit. Film - 12. jan. 2017 - kl. 08:02 Ny Bornedal-film kommer katastrofalt fra start

Over målet
Faktisk gik det så godt, at 'Dræberne fra Nibe' ligger suverænt nummer et med 71.347 solgte billetter i sidste weekend (torsdag til søndag red.).

Til sammenligning tiltrak weekendens andenplads omkring 23.000 seere, mens tredjepladsen måtte nøjes med 15.000.

Den gode placering kommer som en glædelig overraskelse for Honore:

- Vi havde håbet at kunne sælge omkring 50.000 billetter i premiereweekenden, så vi er naturligvis fantastisk glade for, at filmen i den grad har buldret derud af hele weekenden.

Ole Bornedal er træt af dårlige anmeldere. Foto: Jonas Olufson Film - 13. jan. 2017 - kl. 09:08 Bornedal bider fra sig: Filmen er ikke til anmelderne

37 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere