Remake af 'Ondskabens kirkegård': Tør du se den uhyggelige trailer

Der bydes igen på en ekstrem uhyggelig kat - miav!

Paramount Pictures offentliggjorde i går deres ildevarslende uhyggelige nye trailer til den nye remake af Steven Kings berømte roman 'Pet Sematary', der første gang blev filmatiseret i 1989. I Danmark hed filmen 'Ondskabens kirkegård'.

I den nye udgave af 'Pet Sematary', der får premiere i 2019, springer Hollywood-skuespilleren John Lithgow ud som karakteren Jud Crandall, der advarer sine nye naboer om en æld gammel Mi'kmag begravelsesplads, der kan genopleve de døde - og sætte gang i ukontrolleret ondskab.

Familien Creed er flyttet ud på landet i et smukt beliggende hus i et skovområde. Deres nye ældre nabo, Jud Crandall, viser dem i skoven en gammel dyrekirkegård, der har ligget der i mange år. Og det siges, at dyrene genopstår fra de døde, hvis de bliver begravet her. Og det kommer familien for alvor til at mærke, efter at den har begravet deres døde kat.

- Børnene plejede at udfordre hinanden til at gå ud i skoven om natten, lyder det fra den gamle nabo om den børne-skabte dyrekirkegård i skoven.

- De kendte stedets magt. De frygtede stedet.

I traileren ser man også en gruppe børn iklædt dyremasker gå i en slags begravelses-optog i den mørke skov. Uhyggen nærmer sig.

Den nye remake af 'Pet Sematary' byder selvfølgelig også på en ekstrem uhyggelig kat. (Foto: Paramount Pictures)
Den nye remake af 'Pet Sematary' byder selvfølgelig også på en ekstrem uhyggelig kat. (Foto: Paramount Pictures)
 

1 af 2 Den nye remake af 'Pet Sematary' byder selvfølgelig også på en ekstrem uhyggelig kat. (Foto: Paramount Pictures)
2 af 2 I traileren ser man også en gruppe børn iklædt dyremasker gå i en slags begravelses-optog i den mørke skov. Uhyggen nærmer sig.(foto: Paramount Pictures)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen