To danske film nomineret til en Oscar

Filmen 'Under Sandet' og kortfilmen 'Silent Nights' er begge nomineret til en Oscar

Se traileren til den Oscar-nominerede danske film 'Under sandet'.

To danske film er nomineret til en Oscar ved dette års famøse prisuddeling af samme navn.

Det drejer sig om filmen 'Under Sandet' og kortfilmen 'Silent Nights'.

Filmene er nomineret i kategorierne 'bedste ikke-engelsksprogede film' og 'bedste kortfilm'.

Også den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen kan vente i spænding på årets glamourøse Oscar-uddeling. Han er nemlig nomineret til bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i filmen 'Captain Fantastic'.

BLÅ BOG: Martin Zandvliet står bag "Under Sandet"

 

* Instruktør og manuskriptforfatter.

* Født 7. januar 1971 i Fredericia.

* Arbejdede i begyndelsen af sin karriere i en årrække som klipper.

* I 2002 skrev og instruerede han sin første film, den Robert-prisbelønnede dokumentarfilm "Angels of Brooklyn".

* I 2006 instruerede han kortfilmen "Jeg som regel".

* Zandvliets spillefilmdebut "Applaus" (2009) skrev han sammen med Anders Frithiof August. Filmen vandt flere internationale priser og blev udvalgt til Toronto Filmfestivalen.

* Er med "Under Sandet" nomineret til en Oscar for første gang.

Kilde: dfi.dk.

Efterkrigsfilm og kærlighed
'Silent Nights', der er instrueret af danske Aske Bang, fortæller historien om Inger, der arbejder frivilligt på et herberg. Her forelsker hun sig i den illegale immigrant Kwame, der gemmer på et hemmeligt liv.

I den helt anden boldgade ligger Martin Zandvliets 'Under Sandet', der handler om tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Her sendes en håndfuld tyske børn til Danmark, hvor de med deres bare hænder skal rydde den jyske vestkyst for miner.

Efterkrigsfilmen har allerede hevet i alt seks Robertpriser hjem ved sidste års uddeling i februar, ligesom den høstede tre priser ved Bodil-uddelingen i marts. Herunder for årets bedste film.

Rekord til amerikansk hit
Ved offentliggørelsen af årets nominerede til den ikoniske guld-statuette, der traditionen tro blev holdt under festlige forhold i Los Angeles, var det ikke kun danskerne, der kunne juble.

Den amerikanske musical-film 'La La Land' kunne nemlig hive en imponerende rekord i flest nomineringer med hjem. Om de også vinder, vil tiden dog vise.

Oscar-statuetterne uddeles ved den årlige fest søndag den 26. februar under værtskab af den amerikanske komiker og tv-vært Jimmy Kimmel.

Se årets nominerede her. (Video: AP)
Se årets nominerede her. (Video: AP)

1 af 2 
2 af 2 
105 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere