Total forvirring: Nu har stjernen en anden forklaring på Oscar-brøleren

Der er fortsat ingen, der ved, hvad der præcis er årsagen til Oscar-skandalen. Men nu har 'La La Land'-skuespilleren, Emma Stone, en ny forklaring

Se, hvordan det gik for sig, da Oscar-uddelingen gik helt i kaos

Oscar-festen er normalt lig med guld, glimmer og superstjerne i gråd.

Men showet i 2017 vil formentlig kun blive husket for en ting. Den kæmpe brøler, der skete til sidst i showet.

Her fortalte Faye Dunaway, at  'La La Land' havde vundet prisen for 'Best Picture'. Problemet var bare, at det ikke var dem, der havde vundet.

Se hele optrinnet, hvor den forkerte vinder udråbes, her. Video: AP/A.M.P.A.S

Det var derimod 'Moonlight', og Warren Beatty har senere forklaret, at han havde fået det forkerte kort stukket i hånden.

Foto: AP Film - 27. feb. 2017 - kl. 07:29 Her er beviset: Derfor gik det helt galt til Oscar-showet

Ifølge ham havde han og Faye Dunaway fat i en seddel fra den forrige kategori, hvor Emma Stone havde vundet for bedste kvindelige hovedrolle i netop 'La La Land'.

Artiklen fortsætter under billedet

Krisemøde efter brøleren. Her prøver Warren Beatty og Faye Dunaway at forklare, hvad der gik galt til den ansvarlige backstage Brian Cullinan (Foto: AP)
Krisemøde efter brøleren. Her prøver Warren Beatty og Faye Dunaway at forklare, hvad der gik galt til den ansvarlige backstage Brian Cullinan (Foto: AP)
 

- Der stod Emma Stone 'La La Land'. Det var derfor, at det tog så lang tid, og jeg kiggede så længe på Faye, forklarede Warren Beatty.

'Jeg havde kortet'
Beattys forklaring er umiddelbart blevet bakket op af tv-billederne, der viser, at der stod 'best leading actress' på det kort, som den 79-årige skuespiller havde i hånden.

Men efterfølgende har et interview med netop vinderen af prisen for bedste kvindelige hovedrolle, Emma Stone, skabt endnu mere mystik om, hvad der rent faktisk skete.

Ifølge Mashable og flere andre amerikanske medier har Oscar-stjernen en helt anden forklaring.

- Jeg havde kortet, hvor der stod, at jeg havde vundet prisen for bedste kvindelige hovedrolle. Jeg havde kortet hele tiden.

Artiklen fortsætter under billedet

Her får Emma Stone prisen for bedste kvindelige hovedrolle overrakt af Leonardo DiCaprio (Foto: AP)
Her får Emma Stone prisen for bedste kvindelige hovedrolle overrakt af Leonardo DiCaprio (Foto: AP)
 

- Så uanset, hvad historien er... Jeg ønsker ikke at starte spekulationer, men uanset hvad den historie (Warren Beattys udgave red.) handlede om, så havde jeg kortet. Jeg er ikke sikkert på, hvad der er sket, sagde Emma Stone til reporterne bag scenen, mens hun ønskede den rigtige vinder tillykke med prisen.

Blanca Blanco viste lidt for meget på den røde løber. Foto: All Over Press Film, tv & radio - 27. feb. 2017 - kl. 08:31 Kæmpe kjole-ups til Oscars: Viste hun lidt for meget?

Forvirringen er fortsat total, og ifølge en af anden hovedperson - Moonlight-instruktøren Barry Jenkins - så har de stadig ikke fået en officiel forklaring på, hvad der skete.

- Tingene skete bare. Jeg så to kort, og jeg spurgte om jeg måtte se det rigtige kort, før jeg troede på det. Warren afviste at vise det rigtige kort til nogen, før han havde vist det til mig, siger Barry Jenkins.

Forvirrende kort-spil?
Derfor er det fortsat uklart, hvad der rent faktisk er sket, men flere amerikanske medier spekulerer over, om der kan have været to forskellige røde kort med teksten 'Best Leading Actress'.

Et rigtigt kort og et backup-kort, som ved en fejl er blevet givet til Warren Beatty i stedet for kortet med vinderen af prisen for bedste film. Derfor kan både Emma Stone og Warren Beatty tale sandt, mens der kan være en medarbejder backstage, der har knaldrøde øre.

Fred Berger, Jordan Horowitz og Marc Platt nåede at takke hele holdet bag filmen, men så kiggede de ned på papiret. Her stod, at 'Moonlight' rent faktisk havde vundet.

Musicalfilmen 'La La Land' vandt seks statuetter – her modtager Emma Stone en pris for bedste kvindelige hovedrolle. (Foto: AP) Film - 27. feb. 2017 - kl. 07:04 OVERSIGT: Her er Oscar-festens vindere

- Det er en fejl. Seriøst, det er ikke en joke. 'Moonlight' har vundet prisen for bedste film. Det er med stor glæde, at jeg overrækker prisen til dem, sagde Fred Berger, mens de chokerede folk bag den rette vinder så måbende til.

Og så måtte Fred Berger give Oscar-prisen videre til den rigtige vinder, mens hele salen fortsat var i tvivl om, hvad der lige var sket.

Ingen dansker-fest
'La La Land' gik dog ikke tomhændet hjem fra Oscar-festen. Filmen vandt således i alt seks priser.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Tidligere på aften var der også et dansk islæt til festen. Den dansk film 'Under Sandet' var nomineret til prisen for årets bedste ikke-engelsksprogede film.

Her giver Fred Berger sin tak, men der var bare et problem. Han havde ikke vundet (Foto: AP) Film - 27. feb. 2017 - kl. 06:18 Kæmpe skandale til Oscar-show: Forkert film fik prisen

Desværre blev det ikke det danske efterkrigsdrama, der er instrueret af Martin Zandvliet, som vandt. Det var derimod den iranske film 'The Salesman', der tog prisen.

Fakta: De vandt Oscar-priserne i 2017

Dette års Academy Awards er tidligt mandag morgen dansk tid overstået.

Musicalfilmen "La La Land" var nomineret i 14 kategorier og vandt seks statuetter.

Her vinderne af hovedkategorierne:

* Bedste film: "Moonlight"

* Bedste instruktør: Damien Chazelle, "La La Land"

* Bedste mandlige hovedrolle: Casey Affleck, "Manchester by the Sea"

* Bedste mandlige birolle: Mahershala Ali, "Moonlight".

* Bedste kvindelige hovedrolle: Emma Stone, "La La Land"

* Bedste kvindelige birolle: Viola Davis, "Fences"

* Bedste ikke-engelsksprogede film: "The Salesman" (Iran)

* Bedste dokumentar: "O.J.: Made in America"

* Bedste originale manuskript: "Manchester by the Sea" (Kenneth Lonergan)

* Bedste filmproduktion: "La La Land"

* Bedste sang: "City of Stars" ("La La Land")

* Bedste animationsfilm: "Zootopia"Kilder: Academy Awards, New York Times

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!