Verdensstjerne insisterede på sex og stoffer i film

Elton John ville kun lave en film om sit liv, hvis den også indeholdt de mørkere sider af sangerens karriere

Elton John ville have en retvisende skildring af sit liv i filmen 'Rocketman'. Foto: Per Lange
Elton John ville have en retvisende skildring af sit liv i filmen 'Rocketman'. Foto: Per Lange

- Nogle filmstudier ville nedtone sex og stoffer fra filmen, så børn ned til 13 år kunne se den. Men jeg har ikke levet et liv, der er for 13-årige børn.

Sådan skriver den engelske musiker Elton John i et essay i The Guardian, som er blevet udgivet i forbindelse med filmen om stjernens liv, 'Rocketman'.

- Jeg ville ikke have en film, der var spækket med hårde stoffer og sex, men på den anden side ved alle, at jeg dyrkede begge dele en i 70'erne og 80'erne, så det virkede meningsløst at lave en film, der antydede, at jeg var gået hjem efter hvert show og havde læst biblen, skriver han videre.

Derfor måtte filmen også tilbringe en del tid i støbeskeen, før kameraet kunne tændes.

Filmen skulle indeholde et element af fantasi ifølge John Lennon. Foto: David Appleby
Filmen skulle indeholde et element af fantasi ifølge John Lennon. Foto: David Appleby

Et element af det fantastiske
Det skulle tage omkring to årtier og i hvert fald to filmstudier, før filmen endelig fandt rytmen hos Paramount Pictures. Udover at studierne før Paramount Pictures ville nedtone sex og stoffer, var der også problemer ifølge Elton John, i og med de bare ikke fattede hans 'vision'.

- Flere filmstudier ville skrotte fantasi-elementet, men det ville være at misse pointen. Som jeg har sagt, så levede jeg meget i mit hoved som barn, og da min karriere tog fart, gjorde den det i sådan en stil, at det næsten ikke forekom mig virkeligt, siger det klaverspillende verdensikon.

'Rocketman' fik premiere 22. maj 2019, men er først at se for offentligheden 29. maj.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!