Verdensstjerne springer ud som seriemorderen Ted Bundy

Netop nu hitter dokumentarfilmen om Ted Bundy på Netflix, men nu er der også en spillefilm på vej med Zac Efron i hovedrollen som den berygtede seriemorder

Den 31-årige tidligere Disney-stjerne springer nu i en helt anden boldgade, nemlig i hovedrollen som den berygtede amerikanske seriemorder Ted Bundy, der før han i 1989 blev henrettet i den elektriske stol, tilstod voldtægt og mord på 30 kvinder i USA. Samtlige af hans mord blev begået i løbet af 1970´erne.

Netop nu hitter dokumentarfilmen 'Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes' på Netflix. Den nye spillefilm får imidlertid titlen 'Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile', der kan oversættes til 'Ekstrem ond, chokerende ond og modbydelig'.

Tidligere i dag præsenterede Zac Efron sin nye film og poserede på den røde løber under Sundance Film Festival i staten Utah med en helt ny platinblond-frisure,

USA's mest berømte seriemorder, som han portrætteres af Zac Efron i den nye film. (Foto: Ritzau/Scanpix)
USA's mest berømte seriemorder, som han portrætteres af Zac Efron i den nye film. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

Og helt tilfældigt finder den berømte filmfestival sted i staten Utah i USA, hvor Ted Bundy også myrdede et par kvinder. Hans mange mord foregik udover i Utah også i staterne Washington, Oregon, Idaho, Colorado og i Florida.

Det var i sidstnævnte stat, at han endelig blev anholdt og tiltalt og efterfølgende dømt til døden for et dobbeltmord på to unge college-kvinder, samt mordforsøg på tre andre college-kvinder. Og endelig for mordet på en kun 12-årig pige.

Den nye spillefilm med Zac Efron som Ted Bundy bliver fortalt gennem seriemorderens tidligere kæreste Elizabeth Kloepfer, der bliver spillet af Lily Collins. Hun var dybt forelsket og afhængig af Ted Bundy. Men det var også hende, der på et tidligt tidspunkt i sagen tippede politiet om, at hendes kæreste Ted Bundy kunne være den seriemorder, som politiet i Washington efterlyste. Det gjorde hun, fordi Ted Bundy passede til signalementet på den formodede morder, og fordi han også havde en folkevogn.

Dengang slap Ted Bundy uden om politiet greb. Men fælden klappede heldigvis senere for USA's mest kendte og berygtede seriemorder.

Ted Bundy var usædvanlig voldelig i forbindelse med sine mange mord på unge kvinder i USA i 1970´erne. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Ted Bundy var usædvanlig voldelig i forbindelse med sine mange mord på unge kvinder i USA i 1970´erne. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

Zac Efron mødte op til Sundance Film Festival for at promovere sin nye hovedrolle som seriemorderen Ted Bundy. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Zac Efron mødte op til Sundance Film Festival for at promovere sin nye hovedrolle som seriemorderen Ted Bundy. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

 

1 af 3 USA's mest berømte seriemorder, som han portrætteres af Zac Efron i den nye film. (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 3 Ted Bundy var usædvanlig voldelig i forbindelse med sine mange mord på unge kvinder i USA i 1970´erne. (Foto: Ritzau/Scanpix)
3 af 3 Zac Efron mødte op til Sundance Film Festival for at promovere sin nye hovedrolle som seriemorderen Ted Bundy. (Foto: Ritzau/Scanpix)
1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere