Vinderen af Guldpalmen i Cannes 2018 er ...

Familiedrama af japansk instruktør er kåret som årets bedste film ved filmfestivalen i Cannes.

Den japanske instruktør Hirokazu Kore-Eda løb med Guldpalmen i Cannes for sin film 'Shoplifters. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Den japanske instruktør Hirokazu Kore-Eda løb med Guldpalmen i Cannes for sin film 'Shoplifters. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Filmen 'Shoplifters' af den japanske instruktør Hirokazu Kore-eda vinder Guldpalmen ved dette års filmfestival i Cannes.

Det oplyser festivalens jury på Twitter.

'Shoplifters' er ifølge flere anmeldere et rørende drama om en familie af småkriminelle, der tager et barn til sig, som familien finder på gaden.

Filmen har fået fine anmeldelser for sit humanistiske portræt af en familie, der lever på kanten af samfundet, skriver det amerikanske magasin Variety.

- Jeg stiller spørgsmålet, om mennesker, der ikke deler blodets bånd, kan opbygge en familie ved at tilbringe tid sammen, siger Hirokazu Kore-eda til journalister.

Han betegner 'Shoplifters' som sin måske mest socialt bevidste film.

10 års vindere af Guldpalmen

2018: 'Shoplifters' af Kore-Eda Hirokazu.

2017: 'The Square' af Ruben Östlund.

2016: 'I, Daniel Blake' af Ken Loach.

2015: 'Dheepan' af Jacques Audiard.

2014: 'Winter Sleep' af Nuri Bilge Ceylan.

2013: 'Blue is the Warmest Colour' af Abdellatif Kechiche.

2012: 'Love' af Michael Haneke.

2011: 'The Tree of Life' af Terrence Malick.

2010: 'Uncle Boonmee Who Can Recall His Past Lives' af Apichatpong Weerasethakul.

2009: 'The White Ribbon' af Michael Haneke.

Kilder: www.festival-cannes.com

/ritzau/

Kore-eda bliver af nogle betegnet som Japans svar på Ken Loach, den britiske instruktør som er kendt for sine skildringer af almindelige mennesker, der kæmper for at få tingene til at hænge sammen.

Det er syvende gang, at den japanske instruktør præsenterer en film på festivalen i Cannes. Han fik en fornem tredjeplads, da han deltog i hovedkonkurrencen i 2013.

Den amerikanske instruktør Spike Lee, hvis film 'BlacKkKlansman' på forhånd var nævnt som en af favoritterne, blev hædret med juryens store pris, Grand Prix, der af mange betragtes som en andenplads i filmkonkurrencen.

En anden favorit, libanesiskfødte Nadine Labaki, blev hædret med juryens pris for filmen 'Capharnaüm'.

Se også: Brystsmu.... nej, vist ikke en smutter

Dette års vindere i Cannes

* Guldpalmen for den bedste film i festivalens hovedkonkurrence: 'Shoplifters' af den japanske instruktør Kore-Eda Hirokazu.

* Juryens store pris, Grand Prix: 'BlacKkKlansman' af den amerikanske instruktør Spike Lee.

* Juryens pris: 'Capharnaüm', instrueret af den libanesisk-fødte Nadine Labaki.

* Bedste instruktør: Polske Pawel Pawlikowski for filmen 'Cold War'.

* Bedste skuespillerinde: Kasakhiske Samal Yeslyamova i filmen 'Ayka'.

* Bedste skuespiller: Italienske Marcello Fonte i filmen 'Dogman'.

* Bedste manuskript: To film deler prisen - 'Happy as Lazzaro' af den italienske instruktør Alice Rohrwacher og '3 Faces' af iranske Nader Saeivar og Jafar Panahi.

* Guldpalmen for kortfilm: 'All These Creatures', instrueret af australieren Charles Williams.

* Guldkameraet for bedste debutfilm: 'Girl', instrueret af belgieren Lukas Dhont.

* Un Cértain Regard: Den ukrainske instruktør Sergei Loznitsa for filmen 'Donbass'.

Desuden uddeles en lang række uafhængige priser på festivalen.

Kilde: Festival de Cannes (Twitter)

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!