Floppede i finalen: Det skal han nu

Benjamin var et stort smil til trods for, at han ikke vandt 'X Factor'

Hør Benjamin fortælle om finalen. Foto: Ekstra Bladet

Selvom 16-årige Benjamin måtte nøjes med en anden plads i fredagens store 'X Factor'-finale, så var han lutter smil, da Ekstra Bladet mødte ham umiddelbart efter finalen i Forum Horsens fredag aften.

Det til trods for, at han af bookmakerne længe har været udpeget som den helt store favorit til at vinde 'X Factor'-finalen.

Han måtte dog se sig slået af 23-årige Kristian Kjærlund på målstregen.

Alligevel var han ovenud lykkelig over, at han nu kan kalde sig nummer to i dette års udgave af 'X Factor'.

- Jeg er over himlen. Jeg er så glad. Men jeg har det lidt dårligt over alle de folk, der åbenbart har mistet penge på mig, sagde han med et grin til Ekstra Bladet.

- Hvordan har det været at være udråbt som favorit af bookmakerne fra starten?

- Det passer mig meget godt med, at jeg ikke tænkte, jeg skulle holde fokus der, for det distraherer mig fra min performance. Jeg gik ikke ind i det her med tanken om, at jeg skulle vinde det hele. Jeg gik ind i det her, fordi jeg jeg ville lære noget og få en stor musikalsk oplevelse, som jeg fik i aften. Så jeg er ikke skuffet overhovedet, lød det fra Benjamin.

Kristian Kjærlund vandt 'X Factor' 2019. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 12. apr. 2019 - kl. 23:44 I chok: Her er hans overraskende reaktion

Aldrig tilfreds
Han var alligevel ikke helt tilfreds med den indsats, han havde lagt for dagen fredag aften. Han er nemlig perfektionist.

- Jeg er aldrig tilfreds med det, jeg laver. Det siger jeg jo altid. Men jeg har ramt en væg, som gør, at den her oplevelse jeg har nu, den er så fed, at jeg er ligeglad med, hvor den ender på folk. Så må folk tage det, som de vil. Jeg vil ikke sige, at jeg var tilfreds. Men jeg havde det virkelig sjovt, sagde 'X Factor'-deltageren.

Benjamin er slet ikke færdig med at lave musik. Foto: Mogens Flindt
Benjamin er slet ikke færdig med at lave musik. Foto: Mogens Flindt
 

- Hvordan er det at gå glip af Smukfest og skrive sange på Ibiza, som kun vinderen får glæde af?

- Det er selvfølgelig lidt nederen. Det vil jeg ikke lyve om. Men jeg føler, at det her med at optræde på en festival eller være i et legendarisk studie er noget, man skal arbejde i rigtig lang tid for at kunne opnå. På en eller anden måde er jeg lidt lettet over, at det ikke er mig, for jeg tror, det rigtig hurtigt ville gå til mit hoved. Bare at blive givet sådan en præmie, jeg ikke har arbejdet så længe for, og at nogen så måske har fortjent mere, sagde han og tilføjede:

- Men jeg er glad for, at jeg har fået chancen for at arbejde imod det.

Kristian Kjærlund var helt paf, da han blev udråbt som vinder. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 12. apr. 2019 - kl. 23:27 Her er tallene: Så overbevisende var 'X Factor'-sejr

Lidt irriterende
Ifølge Benjamin har det været en udfordring for ham, at han fra starten er blevet udråbt som favorit.

- Det har været lidt irriterende. Ikke fordi jeg var uenig , men fordi jeg ikke følte, at de (bookmakerne, red.) ved, hvad der kommer til at ske hver fredag, for man har jo ikke set folks optræden, og hvordan de har udviklet sig. Folk glemmer, hvor meget arbejde, folk lægger i det. Bookmakerne må meget gerne blive ved med at gøre deres arbejde, men man skal ikke tage det for tungt.

Benjamin gav den alt, hvad han havde, i finalen. Foto: Mogens Flindt
Benjamin gav den alt, hvad han havde, i finalen. Foto: Mogens Flindt
 

Selvom Benjamin fredag aften ikke kunne hæve trofæet og kalde sig vinder af 'X Factor' 2019, så bliver 'X Factor' ikke det sidste, vi ser til ham, hvis man spørger det unge talent.

- Forhåbentlig skal jeg lave mere musik. Spille en masse jobs, skrive musik, og så skal jeg i skole. Jeg håber, folk stadig gider mig, sagde han og tilføjede:

- Jeg føler, jeg (med 'X Factor', red.) har fundet det, der giver mig energi. Det er en kæmpe oplevelse, som man ikke kan sammenligne med noget. 

Se også: Forlod 'X Factor' i panik: - Jeg nåede det ikke

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere