Flygtede fra 'Vild med dans': Derfor vil TV2 ikke tvinge Umut

Årets 'Vild med dans'-finale bliver uden sæsonens mest omtalte deltager

Der bliver ikke mere Umut i 'Vild med dans', men her kan du nyde et udpluk af hans bedste citater fra programmet. Redigering: Martin Ekelund.

I slutningen af oktober meddelte kroejer Umut Sakarya, at han trak sig fra 'Vild med dans'. Mandag kom det frem, at han mente det alvorligt, da han trak stikket. Ikke engang til afdansningsballet og den store finale i Horsens har Umut Sakarya tænkt sig at dukke op med sin dansepartner Jenna Bagge.

Umut og Jenna kommer ikke på dansegulvet i finalen. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 11. nov. 2019 - kl. 22:16 Chok: Deltager ikke i 'Vild med dans'-finalen

Hos TV2 tager man årets uden sammenligning mest sprælske og omtalte deltagers beslutning til efterretning.

'Når Umut forlader 'Vild med dans', fordi presset bliver for meget, har vi selvfølgelig ikke interesse i at genåbne for det pres ved at kræve, at ham og Jenna danser i finalen. Der er en del træning op til, og det skal man kunne overskue at deltage i,' skriver programmets redaktør, Thomas Strøbech, i en sms til Ekstra Bladet.

Han skriver samtidig, at andre deltagere, der af den ene eller den anden grund har trukket sig fra 'Vild med dans', heller ikke har været presset til at komme til finalen i de foregående sæsoner.

Christiane Schamburg-Müller har fået nok af tonen på de sociale medier. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 2. nov. 2019 - kl. 11:52 Rasende: - Det er direkte uopdragent

Umut er velkommen til finalen, hvis han ændrer mening, lyder det fra redaktøren af programmet. Foto: Ritzau Scanpix
Umut er velkommen til finalen, hvis han ændrer mening, lyder det fra redaktøren af programmet. Foto: Ritzau Scanpix
 

'Sådan har det også været tidligere i lignende tilfælde, men Umut er selvfølgelig velkommen i Horsens på finaleaftenen, hvis han har lyst til det,' understreger Thomas Strøbech.

Det var strømmen af negative beskeder på de sociale medier, der fik Umut Skakarya til at forlade 'Vild med dans' i utide. Det meddelte han selv på Instagram 31. oktober.

'De negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig. De startede med personlige svinere som intet havde at gøre med dansen, underholdningen og det sjove. Den sidste dråbe som fik glasset til at flyde over var at disse mennesker er begyndt at svine mit hjertebarn Guldkroen til, helt uden filter,' skrev kokken blandt andet på sin Instagram-profil.

Vis dette opslag på Instagram

Man skal huske at sige fra, når noget bliver for meget og man er ved at knække midt over. Derfor har jeg valgt at trække mig fra Vild Med Dans. De negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig. De startede med personlige svinere som intet havde at gøre med dansen, underholdningen og det sjove. Den sidste dråbe som fik glasset til at flyde over var at disse mennesker er begyndt at svine mit hjertebarn Guldkroen til, helt uden filter. Jeg har knoklet i de sidste 10 år for at dygtiggøre mig i mit erhverv og skrabet penge sammen for at åbne min kro. Jeg har måtte ofre så meget for min profession og jeg kan simpelthen ikke risikere at blive svinet til eller blive ødelagt fordi jeg gerne vil have det sjovt i en dansekonkurrence. Jeg er virkelig ked af at skulle opleve hvordan ‘voksne mennesker’ opfører sig på sociale medier, når de ser en glade dreng, som ikke rigtig passer ind i deres virkelighed. Jeg har haft det skidt med det fra starten af, hvilket jeg også tidligere udtrykt og jeg har prøvet på at få dem til at forstå det bare er et underholdningsprogram hvor vi skal have det sjovt, men det hjalp desværre ikke. Jeg er evigt taknemlig over alle dem som har støttet mig og som har gjort, at jeg fik lov til at være med i programmet og opleve alle de fede ting som også fulgt har med, men det er simpelthen tippet over med alt det negative, som jeg virkelig ikke har brug for i mit liv. Slet ikke når den negativitet går hen og bliver målrettet mod mine forretninger som intet har med programmet at gøre. Jeg vil undskylde mange gang til dem som gerne vil se mere af os i Vild Med Dans, men jeg kan virkelig ikke mere og det er nok bedst at slutte mens legen er god i stedet for en grim afslutning for mig. Og Jenna, hende kommer jeg til at savne i min hverdag og alle de sjove stunder vi havde sammen i træningslokalerne og i mens vi dansede. Hun har lært mig utrolig meget og været ved min side igennnem alt det her. Jeg er så oprigtigt ked af, at vi skulle slutte af på denne måde. Jenna har været den bedste danselærer, en fantastisk veninde og jeg er så beæret over at have lært hende at kende. Hvad gør jeg nu? De næste stykke

Et opslag delt af Umut Sakarya (@umutsakarya) den

Også Jenna Bagge gik til tasterne på de sociale medier efter partnerens pludselige exit. Her skrev hun, at hun accepterede Umut Sakaryas beslutning.

'Så sluttede min 'Vild med dans'-sæson for i år. Det er aldrig nemt, når det slutter, men i år må det helt klart være det sværeste år for mig. Jeg ville ønske, at vi stadig kunne danse videre, men sådan skulle det ikke blive. Jeg må bare acceptere, at Umut har brug for at stoppe det hele her,' skrev hun.

 

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!