'Først til verdens ende': Det ser du ikke på tv

Tirsdag aften ruller sidste afsnit af TV2-programmet 'Først til verdens ende' over skærmen. Nu afslører deltagerne episoder, der ikke bliver vist på tv

Søstrene Josefine og Johanne Chappell var det andet par, der røg ud i konkurrencen 'Først til verdens ende'. Privatfoto
Søstrene Josefine og Johanne Chappell var det andet par, der røg ud i konkurrencen 'Først til verdens ende'. Privatfoto

Da fem par tilbage i oktober rejste fra Odense til Singapore, var de kun udstyret med et verdenskort og et beskedent kontantbeløb bestående af 21.718 danske kroner.

I aften er det sidste gang, vi følger de tre resterende par, når finalen løber af stablen i TV2-programmet 'Først til verdens ende'.

Ud over at skifte en 12 timers lang flyvetur ud med mere end 12.000 kilometers eventyr på land og til vands var der flere udfordringer og overraskelser, der ventede de fem par på deres livs rejse.

Den lange rejse varede 48 dage, der i alt udgør otte afsnit. Derfor er det heller ikke alt, seerne fik lov til at se på tv. Det løfter nogle af deltagerne sløret for over for Ekstra Bladet.

Se også: Efter tv-exit: Det skete der med søstrene

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sov med kameraholdet

Ægteparret Ulla og Lars, der desværre var det første par, der måtte forlade konkurrencen. Foto: Strong Productions/TV2
Ægteparret Ulla og Lars, der desværre var det første par, der måtte forlade konkurrencen. Foto: Strong Productions/TV2
 

Hvert par havde tilknyttet deres eget kamerahold, der bestod af minimum en fotograf og en tilrettelægger.

Det betød også, at der altid skulle være plads til en eller flere, når deltagerne skulle blaffe sig frem til næste destination, og desuden skulle deltagerne overnatte med kameraholdet.

- VI løb ind i, at der tit ikke var billetter til kameraholdet og måtte så erkende, at vi ikke kunne komme af sted. Så måtte vi vente på næste afgang, siger Josefine Chappell.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Undgik hoteller

Soldatervennerne Carsten Christophersen og Kim Thygesen på deres livs rejse. Foto: TV2
Soldatervennerne Carsten Christophersen og Kim Thygesen på deres livs rejse. Foto: TV2
 

Når man kun har 21.718 danske kroner at gøre godt med for at komme til Singapore fra Odense, handler det om at spare, hvor man kan.

Derfor måtte deltagerne prioritere at rejse langt om natten fremfor en god skønhedssøvn.

- For at komme hurtigst frem på en billig måde, rejste vi i busser om natten, så vi kunne sidde op at sove. Så undgik vi hoteller, siger Claus Bentsen.

Derudover måtte deltagerne ikke bestille ny transport mellem kl. 21 om aftenen og frem til kl. 5 om morgnen. Derfor handlede det om at finde den rigtige afgang.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kreativ kommunikation

Når deltagerne skulle kommunikere med de lokale, måtte de tage alternative metoder i brug. Foto: Strong Productions/TV2
Når deltagerne skulle kommunikere med de lokale, måtte de tage alternative metoder i brug. Foto: Strong Productions/TV2
 

Det med at komme i kontakt med andre, der ikke forstår samme sprog, kan oftest være lidt af en gåde. Det var også en udfordring for deltagerne at skulle kommunikere med lokale, der ikke forstod engelsk.

- Mange kunne ikke forstå engelsk. Det troede vi, at alle nærmest kunne. Vi kommunikerede gennem tegninger. Vi tegnede toge og pegede på kort. Det virker åbenlyst, men man skulle virkelig være kreativ. Mange rystede på hovedet og ville bare låne os deres telefoner, siger Josefine Chappell.

 Se også: TV2-deltager har haft en blodprop i hjertet Se også: Tordner over TV2: - Det er ikke i orden!

Det var dog ikke en mulighed for deltagerne at låne telefoner, da det fra produktionens side var besluttet, at de ikke engang måtte holde en telefon.

- Vi havde en lille pegebog af hoteller, toge og mad og så videre, så vi kunne pege på tegningerne og gøre os bare lidt forståelige, siger Claus Bentsen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hygiejne

Når deltagerne skulle vaske tøj, måtte de gøre det i et badekar. Foto: Strong Productions/TV2
Når deltagerne skulle vaske tøj, måtte de gøre det i et badekar. Foto: Strong Productions/TV2
 

Der er nok mange, der undrer sig over, hvorfor deltagerne stort set er iført den samme beklædning. Men det er der en god forklaring på.

En uforudsigelig rejse på 48 dage til verdens ende betød nemlig, at deltagerne kun skulle pakke det mest nødvendige og til alt slags vejr.

- Vi havde meget lidt tøj med. Når vi endelig var på hoteller, vaskede vi tøj i badekar. Vi måtte udnytte de muligheder, der var. De dage, vi ikke fik vasket tøj, måtte vi prioritere, hvad der lugtede mindst, siger Claus Bentsen.

Der var også mange dage, hvor deltagerne måtte undvære et bad.

- Der var en periode på ti dage, hvor vi ikke kunne gå i bad. Det var med at sluge det i sig og håbe på et bad næste dag, siger Josefine Chappell.

- Marco var glad for tørshampoo. Man kunne en gang imellem vaske sig i håndsprit, men ellers var det bare typisk noget klatvask, siger Claus Bentsen.

Se også: TV2-deltager har haft en blodprop i hjertet

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Venner med fjenden

Bag kameraerne var deltagerne gode venner med hinanden. Privatfoto
Bag kameraerne var deltagerne gode venner med hinanden. Privatfoto
 

I starten af konkurrencen mødte vi fem par, der helst ikke ville udveksle et ord med hinanden, men jo længere de kom i konkurrencen, jo tættere kom de på hinanden.

Hver gang deltagerne nåede frem til et checkpoint, skulle de vente minimum 24 timer, før de måtte rejse videre. Det resulterede også i, at deltagerne blev venner med hinanden på kryds og tværs.

- Man får et nært forhold til de andre meddrejsende. Det var ikke kun konkurrence. Vi havde det rigtig godt og havde et tæt forhold. Vi talte ikke om selve rejsen, men vi kunne få lidt ro i hovedet. Det er kun meget få mennesker, der har oplevet samme ting. Det var rart at dele det med nogle, siger Claus Bentsen.

- Der var meget vi kunne dele og sparre med hinanden, men vi prøvede også at holde lidt igen. Men det var svært at skulle skelne mellem disse to ting, siger Josefine Chappell.

Sidste afsnit af 'Først til verdens ende' bliver sendt i aften klokken 20 på TV2.

0 kommentarer
Vis kommentarer