Forklarer kjole-kiks: Aldrig sket før

Michael Olesen panikkede en del mere end Hilda Heick, da hendes kjole pludselig revnede midt under dansen

Hilda Heick og Michael Olesen fik sig et chok midt på dansegulvet, da Hildas kjole pludselig gik i stykker.

Mens Michael Olesen fik begyndende panik, tog Hilda Heick det i stiv arm.

Det kunne parret fortælle, da Ekstra Bladet efter programmet bad dem forklare, hvad der egentlig var foregået.

- Den hang lidt fast, og når den revner, så er det bare med at komme videre, så er der ikke så meget at gøre, lød det fra 74-årige Hilda Heick, der understregede, at hun aldrig havde prøvet noget lignende før.

- Jeg har ikke ligefrem stået med tøj, der er revnet på scenen, men altså, jeg havde gudskelov noget indenunder, så det gik.

Silas Holst var vred på dommerne efter afsnittet. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio Revser dommerne: Det er forkert

'Det her er ikke godt'
Michael Olesen forsøgte at forklare, hvad der rent konkret var sket.

- Når man sender live, og adrenalinen kører, så laver man måske en bevægelse, som er lidt hurtigere, og man er måske lige lidt stærkere i armen, end man plejer at være. Det her tøj prøver vi jo faktisk først om fredagen, så vi aner jo ikke helt, hvordan det virker. Idéen var (at lave, red.) de her spøgelsesvinger, og de var vildt fede og fungerede vildt godt, lige bortset fra at jeg åbenbart sad fast i hendes arm på et tidspunkt.

- Jeg nåede at sige til hende: 'Okay, det her er ikke så godt', og så kunne jeg mærke, at Hilda tænkte: 'Det er lige meget, videre', og så var det fint.

Hillda var - som det ses - rasende på Michael Olesen fredag aften. Men ikke over at han rev lidt for hårdt i hendes kjole. Foto: Ritzau Scanpix
Hillda var - som det ses - rasende på Michael Olesen fredag aften. Men ikke over at han rev lidt for hårdt i hendes kjole. Foto: Ritzau Scanpix

At det var Hilda, der tog det mest roligt, da de kunne høre stoffet gå fra hinanden, kunne Hilda bekræfte.

- Jeg tænkte bare pyt med det. Det er ikke det, der kommer an på.

Danse-Keld
Parret leverede en voldsomt underholdende præstation fredag aften, hvor de virkelig levede sig ind i Halloween-temaet. Der blev blandt andet lavet zombie-spøgelsereferencer undervejs, hvor de midt under dansen med armene ud for kroppen forsøgte at ligne et spøgelse, og det var Michael Olesens idé.

- Han har mange skøre idéer, og jeg hopper med på dem, forklarede Hilda Heick, der også havde en god nyhed klar.

Umut Sakarya er klar til at tage sit had til 'tigger'-influencere et skridt videre. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix Danske kendte Går til angreb på influencere: Vil udstille alle

Hendes ægtemand, Keld Heick, har flere gange gjort det klart, at dans ikke er noget for ham. Men tiden i 'Vild med dans'-studiet, hvor han trofast hepper på sin hustru, har tilsyneladende inspireret ham.

- Jeg tror ikke, han regner med, at han kommer til at danse med mig, som Michael danser med mig, men han har sagt, at han godt vil lære at danse. Han kan jo godt se, at jeg kan lide det. Det kan godt være, jeg kunne lokke ham, men jeg tror nu ikke, han løfter mig, som Michael gør. Han mangler lidt løfteteknik, sagde Hilda Heick med et glimt i øjet, hvilket fik Michael Olesen til at bryde ud i latter.

- Jeg elsker, du kalder det løfteteknik.

Fredagens 'Vild med dans' blev endestationen for Vicky Knudsen og Martin Reichhardt, der blev stemt ud af seerne.

Ghost-Hilda for fuld udblæsning. Foto: Ritzau Scanpix
Ghost-Hilda for fuld udblæsning. Foto: Ritzau Scanpix