Forsidefrue har fundet kærligheden

En af de velkendte 'Forsidefruer'-babes flyver i øjeblikket på en lyserød sky

I øjeblikket har alle seks forsidefruer en sød fyr i deres liv. Foto: TV3
I øjeblikket har alle seks forsidefruer en sød fyr i deres liv. Foto: TV3

Mens Janni Ree, Tina Lund og Jackie Navarro de sidste par år har været meget afsatte, har Amalie Szigethy,Gunnvør Dalsgaard og Karina von d’Ahé været single-pigerne i 'Forsidefruer'.

Amalie har dog fundet sig en hemmelig kæreste, og under aftenens afsnit af 'Forsidefruer' afslørede både Gunnvør og Karina, at der var dukket en sød fyr op i hver deres liv.

Se også: Afslører: - Jeg er forelsket

Mens Gunnvør er meget hemmelighedsfuld omkring sin romance, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen, fortæller Karina glædeligt, at hun har fundet kærligheden.

- Ham, jeg nævner i 'Forsidefruer', er jeg ikke sammen med længere. Det udviklede sig ikke rigtig til noget. Til gengæld har jeg fundet en anden mand, som jeg har set i et par måneder nu. Han er bare super dejlig, og vi har det rigtig godt sammen, fortæller en glad Karina til Ekstra Bladet.

Det er tydeligt at mærke glæden i Karinas stemme, da hun fortæller om sin nye flamme. Foto: Olivia Loftlund
Det er tydeligt at mærke glæden i Karinas stemme, da hun fortæller om sin nye flamme. Foto: Olivia Loftlund

- Jeg er ikke klar til at fortælle, hvem han er, da det stadigvæk er nyt, men han gør mig rigtig glad, og jeg flyver på en lyserød sky. Vi mødtes gennem fælles venner til en fest, og vi bor i nærheden af hinanden, så vi kan se hinanden ofte. Så det er bare så dejligt det hele, fortsætter hun og tilføjer:

- Min søn sagde faktisk i sommer, at jeg trængte til en mand, hvor jeg bare var sådan: Ja, det har du sgu ret i. Og det har jeg så fået nu, selvom vi ikke helt officielt er kærester.

Karinas nye flamme havde ikke set hende i 'Forsidefruer', inden de begyndte at ses, men det er der blevet lavet om på nu.

- Han tager det i stiv arm, at jeg er med i programmet. Der er jo forskel på virkeligheden og et underholdningsprogram, så han forholder sig mest til hende Karina, han kender i virkeligheden. Han har set et par afsnit, og han griner bare af det. Han er helt cool med det, fortæller Karina.

Se næste afsnit af 'Forsidefruer' torsdag klokken 20.00 på TV3 og VIaplay.

Se også: 'Forsidefruer'-Jackies vilde fremtid: - Så forfærdeligt!

52 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!