Frygtede fibersprængning i testikel: - Alt er vel

Simon Jul har været ualmindeligt øm af at danse vals med Claudia Rex

Simon Jul i bedste Hugh Hefner-stil. Foto: Mogens Flindt
Simon Jul i bedste Hugh Hefner-stil. Foto: Mogens Flindt

Det koster blod, sved og ømme muskler at være med i 'Vild med dans'. Det kan radioværten og komikeren Simon Jul skrive under på.

Hans korte ben har i denne uge været på overarbejde i træningslokalet, hvor han sammen med sin dansepartner har øvet vals.

Valsen kræver laaange skridt, og det har kunnet mærkes, kunne Jul fortælle i fredag aftens 'Vild med dans'.

- Jeg frygtede, at jeg havde fået en fibersprængning i den ene testikel, fortalte han på landsdækkende tv.

Simon og Claudia danser videre i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
Simon og Claudia danser videre i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt

Heldigvis kan Ekstra Bladet afsløre, at Simon Juls ædlere dele nu har det glimrende.

- Alt er tilbage til normalen. Det var nu mest ment som en metafor for, at man skal gå unormalt lange skridt for en person med kort ben som mig, siger Simon Jul, der er kommet sig over smerten i skridtet.

- Alt er vel, og vi er 7-9-13 forskånet for skader og andre ondskabsfulde modbydeligheder, siger han til Ekstra Bladet.

Simon Jul og Claudia Rex havnede i aftes i omdans mod Jokeren og Mie Martha Moltke. En dyst som Jul og Rex vandt.

Se også: Jokeren jokkede i spinaten: Farvel!

- Så du tager gerne en uge med mere ømme.... og lange skridt?

- Ja åbenbart. Vi er meget meget taknemmelige for de mennesker, der gerne vil se mig tage nye mærkelige skridt, siger Simon Jul.

- Betyder det virkelig noget for dig, at komme videre i 'Vild med dans'?

- Ja det gør det. Jeg er jo ikke noget konkurrencemenneske. Men man blive motiveret af alle de mennesker, der lægger så meget tid i det her. Og så får man det bare sådan: Wauw...vi skal også gøre det godt! Det behøver ikke at være en konkurrence. Man vil bare gerne være med, for det er rigtig rigtig hyggeligt at være her. Og jeg elsker at lære noget nyt, siger han.

Om det er de rigtige steder, Simon Jul bliver øm i løbet af sådan en dansetræning, kan Claudia Rex ikke rigtigt svare på.

- Simon piver ikke. Så jeg ved det faktisk ikke, siger hun.

Samfund - 29. sep. 2017 - kl. 23:16 Jokeren overvejede afbud: - Jeg har en depression

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen