Går helt galt i DR-program: Så provokerende!

Det er ikke nemt at ændre livsstil. Derfor kommer der nogle bump på vejen, som skal løses. Det må Rikke og Michael fra 'Fede Forhold' sande

Michael og Rikke kæmper en brav kamp mod kiloene. Foto: DR
Michael og Rikke kæmper en brav kamp mod kiloene. Foto: DR

Det er ikke nogen dans på roser at gennemgå et kæmpe stort vægttab og omlægge sin livsstil. Det må tre par i DR's program 'Fede Forhold' indse på den hårde måde og foran rullende kameraer.

I aftenens afsnit ser man lige præcis det. For Rikke (35) og Michael (38) er det nemlig en sej kamp at ændre på de søde, usunde vaner.

Selvom parrene bliver fulgt og vejledt, så er det også langt hen ad vejen dem selv, som skal stå for de seje træk og teste, og om de kan stå distancen.

Se også: I tårer: - Det slog min far ihjel

Den forkerte vej
- Vi får ingen kostplan, så vi skulle ligesom guide os selv hele vejen igennem, selvfølgelig med Michelles råd på sidelinjen, fortæller Rikke til Ekstra Bladet.

Se også: Tænder mere på en burger end sin partner

Ved parrets første måling kunne de juble hele vejen hjem, fordi de hver havde tabt en stor håndfuld kilo. Men de oplever både op- og nedture på vejen mod at tabe de mange ekstra kilo på kroppen.

I denne uge er det modgang, parret møder, for der er nogle ting, hvor Rikke og Michael ikke er på bølgelængde og måske endda har to forskellige udgangspunkter, ligesom vægten heller ikke er med dem begge to.

Derfor ender parret med at blive rygende uvenner for åben skærm, og en parterapeut må mægle mellem dem.

Se også: DR-deltager: Fantastisk at få stiv dolk

- Michael havde tabt sig 2,8 kilo siden sidste vejning, og jeg havde taget 1,2 kilo på, fortæller Rikke, som på tidspunktet ikke kunne forstå, hvorfor Michael ikke var glad på hendes vegne.

Kun et kilo
- Jeg blev glad over, at jeg kun havde taget et kilo på. Jeg kunne jo have taget meget mere på, fortæller Rikke.

- Michael var simpelthen så provokerende. Når jeg ser tilbage, så kan jeg jo godt forstå ham, men det kunne jeg ikke der, mindes Rikke.

Se også: Mere end halvdelen af kroppen var fedt: - Jeg var rystet

For hende var det vigtigt, at hun havde sig selv med i det. Og det betød også, at chokoladen ikke blev lagt på hylden. Rikkes egne 'regler' om, at hun må, hvad hun vil, skaber problemer på hjemmefronten, eftersom Michaels approach er bare at sige nej til alt, han bliver tilbudt.

Med glæde i øjnene forklarer Rikke, at hun 'gør, hvad hun kan', for at nå sit mål, hvortil en åbenlyst skuffet Michael svarer: 'Tydeligvis ikke'.

Trykker på de rigtige knapper
- Han ved lige, hvilke knapper han skal trykke på, og der ramte han helt rigtigt, fortæller Rikke.

- I dag kan jeg jo godt forstå ham, men lige der var det bare provokerende.

Se også: Fire liter Pepsi Max om dagen: Afhængighed smadrede tænderne

Men med en videosamtale med programmets parterapeut Frej fik parret på rette spor. For selvom Michael var skuffet over resultatet, så var det også en bekymring, som fik ham til at reagere, som han gjorde.

Tag ansvar
- Michael var jo også bange for, at hvis jeg faldt i igen, så ville det også gå ned ad bakke for ham, for det er hovedsageligt mig, der står for madlavningen.

Men sammen fandt de ud af, at de begge måtte tage ansvar derhjemme, både for vægttabet og for madlavningen.

Hvilken vej det går for parret, kan man se i 'Fede Forhold' hver mandag kl 20.30 på DR1.

194 kommentarer
Vis kommentarer