'Gift ved første blik'-Cecilie: Derfor flyttede Ronnie hjem til mig

De nygifte par fra 'Gift ved første blik' er flyttet sammen. Hvorfor Ronnie endte i Roskilde, fortæller hans tv-kone her

Forholdet mellem Cecilie Basnov og Ronnie Willmoes Jørgensen blev onsdag aften sat gevaldigt under pres i 'Gift ved første blik', da parret blev uvenner for første gang i løbet af deres ægteskab.

Efter (endnu) en våd bytur på deres bryllupsrejse fik Ronnie sagt nogle ting, der sårede Cecilie, og som såede tvivl om, hvorvidt han overhovedet gad hende. Av!

Derfor stod hun ikke ligefrem klar med konfetti og fanfare, da parret skulle flytte sammen, da de kom hjem fra Lissabon. Det var med meget begrænset glæde, hun åbnede sin dør til lejligheden i Roskilde og bød en beskidt Ronnie velkommen.

Ronnie og Cecilie kan godt have lidt problemer med at kommunikere, da den ene part ikke hører særlig godt. Foto: Marianne Overaa/DR Film, tv & radio - 13. sep. 2018 - kl. 06:03 'Gift ved første blik'-Ronnie: Det var nødvendigt at hæve stemmen

Diskussionen, om hvorfor det blev Cecilies lejlighed i Roskilde og ikke han hus i Ringsted, der skulle danne ramme om deres første hverdage som ægtepar, ser man ikke i programmet. Men til Ekstra Bladet forklarer Cecilie Basnov parrets valg.

- Vi besluttede, at vi ville bo 14 dage hos mig og 14 dage hos Ronnie. Så vi valgte at dele det op på den måde, siger hun.

At deres første fælles adresse blev i Roskilde, var de enige om, var mest praktisk.

Danske kendte - 19. sep. 2018 - kl. 20:45 'Gift ved første blik'-Cecilie: - Nej, vi havde ikke sex

- Vi startede med at bo hos mig, fordi Ronnie havde en kammerat boende. Han kunne passe Ronnies hund, mens vi har hos mig, og så bruge tiden på at finde et sted at være, når vi flyttede hjem til Ronnie, siger hun og fortsætter.

- Det er jo en del af eksperimentet, at man skal bo sammen som ægtepar og altså ikke have en tredje person med.

-Trængte I til lidt tosomhed og privatliv?

- Ja!, siger Cecilie, der tidligere har fortalt til Ekstra Bladet, at det der med at have et kamera og en kameramand som tredje hjul i deres forhold, godt kunne været pænt anstrengende.

Se også: 'Gift ved første blik'-deltager ramt af blodpropper

Hør Ronnie og Cecilie fortælle mere om at flytte sammen i klippet herover.

Det er onsdag klokken 20, at DR viser 'Gift ved første blik'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere