'Gift ved første blik'-Michael brød tabu: Jeg synes, han er modig

Kathrine Kelså blev på ingen måder skræmt væk, da Michael fortalte hende, at han var jomfru

Kathrine Kelså fra Silkeborg lod sig på ingen måder skræmme af, at hendes nye mand manglede seksuel erfaring. Foto: Marianne Overaa/DR
Kathrine Kelså fra Silkeborg lod sig på ingen måder skræmme af, at hendes nye mand manglede seksuel erfaring. Foto: Marianne Overaa/DR

Michael Harders fra 'Gift ved første blik' er en meget modig mand.

Ikke nok med, at han meldte sig til programmet, hvor danske singler siger ja til at blive gift med en person, de aldrig har mødt før. Han gjorde det med en kæmpe hemmelighed i bagagen.

Den 27-årige aarhusianer var nemlig jomfru, da han blev smedet sammen med den ukendte Kathrine foran deres familier og venner.

Og dét har i den grad imponeret hans tv-hustru.

- Jeg synes. én ting er, at det er sindssygt modigt at melde sig til 'Gift ved første blik'. Men når man så også gør det uden den slags erfaring, så er man endnu mere vild. Jeg synes, at han er sej og modig, fortæller Kathrine til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kathrine Kelså arbejder til daglig som folkeskolelærer, så hun er vant til at være meget pædagogisk i den måde hun formulerer tingene på. Derfor var det også velovervejet, da hun fortalte hele Danmark, at Michael ikke længere er jomfru. Foto: Marianne Overaa/DR
Kathrine Kelså arbejder til daglig som folkeskolelærer, så hun er vant til at være meget pædagogisk i den måde hun formulerer tingene på. Derfor var det også velovervejet, da hun fortalte hele Danmark, at Michael ikke længere er jomfru. Foto: Marianne Overaa/DR
 

Fortalte det hurtigt
Blækket var dårligt nok tørt på vielsesattesten, før Michael fortalte Kathrine, at hendes nye mand altså ikke var blandt de mest erfarne, når det kom til det med intimt samvær med en kvinde.

- Jeg var meget beæret over, at han følte sig tryg nok ved mig så hurtigt, at han var klar til at dele det med mig, siger Kathrine.

Det kom faktisk som noget af en overraskelse for den 25-årige brud, at Michael var jomfru. For det var ikke lige det indtryk, han havde givet hende i løbet af bryllupsdagen

- Han var ret god til at charmere mig, så jeg kunne ikke forstille mig, at han ikke havde charmeret damer før det, forklarer Kathrine.

Men skolelæreren fra Silkeborg tog godt og grundigt fejl, for hun er en af de få, som Michael har haft modet til at charmere fuldstændig. Det lykkedes da også, hvilket parret selv afslørede i onsdagens udgave af 'Gift ved første blik'.

Se også: Han blev 'Gift ved første blik': Jo bedre det ser ud i starten, jo værre går det

Håber det hjælper andre
Det var ikke nemt for Michael at fortælle til hele Danmark, at han var jomfru. Det krævede mod og styrke at stå frem og fortælle om det tabu, det kan være at være jomfru som voksen.

Kathrine tror, at Michaels fortælling om sin sene seksuelle debut kan være med til at hjælpe andre, der måtte være i samme situation.

- Jeg tror, han giver noget vigtigt videre til andre, som endnu ikke har haft deres seksuelle debut, og det giver dem en tro på, at det ikke betyder det store, når det kommer til stykket, afslutter Kathrine.

Se om Michael og Kathrine forbliver gift med hinanden i næste uge, når DR sender sæsonafslutningen på 'Gift ved første blik' onsdag 17. oktober klokken 20.

Ronnie og Cecilie kan godt have lidt problemer med at kommunikere, da den ene part ikke hører særlig godt. Foto: Marianne Overaa/DR Film, tv & radio - 13. sep. 2018 - kl. 06:03 'Gift ved første blik'-Ronnie: Det var nødvendigt at hæve stemmen

Ud fra sit førstehåndsindtryk af parrene giver Lucy Vittrup sit bud på, hvor sandsynligt det er, at deres tv-ægteskab holder. Film, tv & radio - 6. sep. 2018 - kl. 12:31 Sexperten spår: Sådan ender 'Gift ved første blik'

 

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere