'Gift ved første blik'-par trodser eksperterne

- Det er altså svært lade hinanden være, når man er så glad for hinanden, siger Michael Sommer

Inden brylluppet brød Christina fuldkommen sammen, og det vakte genkendelse hos Ekstra Bladets 'Gift ved første blik'-eksperter.

Sæt farten lidt ned, lød rådet til Christina Arenholdt Nielsen og Michael Sommer fra eksperterne i 'Gift ved første blik'.

Siden det unge par så hinanden første gang under deres vielse, har de ikke kunnet holde snitterne fra hinanden.

De kysser og krammer konstant og er lynhurtigt nået til 'skatter'-fasen.

Michael og Christina er hurtigt blevet meget glade for hinanden. Foto: DR
Michael og Christina er hurtigt blevet meget glade for hinanden. Foto: DR
 

Det er på Christina Arenholdt Nielsen og Michael Sommers bryllupsrejse til Tarragona i Spanien, at det nygifte par får rådet fra kærlighedseksperimentes fagfolk, der synes, at de går lige hurtigt nok frem i deres spritnye forhold.

- Men vi følger ikke deres råd, fortæller Michael Sommer til Ekstra Bladet.

Nu fortæller Michael fra 'Gift ved første blik', at man ikke så alt på tv. Foto: DR Film, tv & radio - 5. sep. 2019 - kl. 21:00 Drama bag kulissen: - Det gik helt galt

- Vi kører videre på fuld skrue. Vi er så glade for hinanden, så vi kan slet ikke finde ud af at sætte farten ned, siger han og erkender, at de trodser eksperterne.

- Ja, det gør vi. Vi talte selvfølgelig om, hvorvidt det gik for stærkt mellem os. Men det er altså svært lade hinanden være, når man er så glad for hinanden, siger han.

Under opholdet i Tarragona kender parret allerede hinanden så godt, at Christina ved, at når Michael siger, at han er sulten og derefter holder mund, så er han ved at gå helt sukkerkold og skal have mad NU!

Se også: Klar til tv-ægteskab: - Jeg datede 300 om året

Parret kan også grine fornøjeligt sammen, da han bestiller tapas - uden af ane præcis hvilken slags  - og så får serveret brasekartofler, som Michael Sommer kalder det.

Den episode er blevet bemærket af flere på Twitter.


Se, hvordan det går Christina og Michael og de øvrige 'Gift ved første blik'-par torsdag klokken 20 på DR1.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere