'Gift ved første blik': 'Programmet ødelægger ham psykisk'

Eva Lundberg og Cecilie Basnov mener ikke, det er forsvarligt at lade Frederik være med i denne sæson af Gift ved første blik når han lige har kæmpet med depression

Eva Lundberg og Cecilie Basnov ved selv, hvor hårdt det kan være at være med i programmet, og de synes derfor Frederik skulle have været foruden.

Det kom frem i det sidste nye afsnit af 'Gift ved første blik', at Frederik har døjet med depression, og at denne depression går hånd i hånd med hans svækkede selvværd.

Eva Lundberg og Cecilie Basnov har efter tidligere episoder af program-serien ikke været blege for at udtrykke deres frustration over Frederik, fordi han ikke turde have en holding til noget som helst. Efter det seneste afsnit sidder de to kvinder nu med en helt anden forståelse af manden og hans måde at agere på.

Til gengæld har de absolut ingen ide om, hvorfor eksperterne og generelt folkene bag programmet har ladet ham være med i denne sæson.

Ifølge de to tidligere deltagere er eksperimentet utroligt krævende. Man er tvunget til at være på, fordi man konstant er sammen med en person man overhovedet ikke kender, samtidig med der hele tiden er et kamera der kører.

- Det er noget af en udfordring at være med i sådan et eksperiment, der sker rigtig mange ting på få dage, så det er ikke for sarte sjæle, siger Cecilie Brasnow.

Eksperterne mener, der er et utal af gode grunde, til at Frederik er med i denne sæson af 'Gift ved første blik'.
Eksperterne mener, der er et utal af gode grunde, til at Frederik er med i denne sæson af 'Gift ved første blik'.

 

Eksperterne helt væk
Eva Lundberg ser imod eksperterne og begriber ikke, hvordan de er nået frem til at Frederik og Maja ville være et godt match.

- Eksperterne burde stramme op og tage et kursus i match-making. Jeg mener ikke, Frederik og Maja burde være et par. De ødelægger hinanden mere, end de gavner.

Mette Smidt som er psykolog, parterapeut og sidder i ekspertpernelet i 'Gift ved første blik' er ikke enig med de to tidligere deltagere.

- Der er mange gode grunde til at Frederik er med i Gift ved første blik. At man for år siden har haft en depression er heldigvis på ingen måde ensbetydende med at man ikke kan finde kærligheden. Ligesom at arbejde med sit selvværd ikke er nogen hindring for at deltage i et eksperiment.
At være vant til at arbejde med sig selv kan derimod være en styrke i mange sammenhæng også i et svært eksperiment, hvor det er nødvendigt, fortæller Mette Smidt.

Ifølge Mette Smidt er der mange gode grunde til, at lige netop Frederik og Maja blev matchet med hinanden.

- De matchede på en række parametre, som fælles værdier, interesser, humor, samme ønsker til hvad et forhold skal have af betydning, fælles fremtidsdrømme osv. Det, du måske ikke lægger mærke til, er hvor fint Maja og Frederik faktisk håndtere, at de har det svært hver især. Der er ingen bebrejdelser af den anden, ingen hårdhed og da Frederik har behov for lidt plads får de fint kontakt igen bagefter. Det er noget mange par kunne lære rigtig meget af.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere