'Gift ved første blik'-Ronnie: Det var nødvendigt at hæve stemmen

Det virkede ret voldsomt i aftenens afsnit af 'Gift ved første blik', da Ronnie nærmest skreg af Cecilie, fordi hun ville ud og ryge

Parterapeut med speciale i seksualitet, Lucy Vittrup, var i studiet hos Ekstra Bladet for at vurdere Ronnie og Cecilies chancer - udelukkede baseret på indtrykket fra deres bryllupsdag. (Video/redigering: Signe Skov)

31-årige Ronnie Willemoes Jørgensen fra 'Gift ved første blik' er hørehæmmet på begge ører. Det har han været de sidste 10 år.

Den manglende hørelse skabte lidt komplikationer i aftenens afsnit, da hans kone, Cecilie Basnov, forsøgte at kommunikere med ham igennem en lukket dør.

Det endte da også med, at Ronnie råbte og skreg af en noget forskrækket Cecilie.

- Jeg kan godt se, at på tv virker det lidt dramatisk, at jeg råber sådan, men ude på badeværelset står der altså en døv mand under en bruser. Man står ikke og vifter med fingrene foran en blind, det er lige så tarveligt som at tale til en døv mand, der bader, igennem en dør, fortæller Ronnie til Ekstra Bladet.

Se også: Kan du heller ikke få nok af 'Gift ved første blik'? Så er der godt nyt

Skal høre sig selv
Det var aldrig Ronnies intention at råbe af Cecilie, men det var en helt naturlig reaktion for ham, da han ikke havde sine høreapparater i, fordi han stod under bruseren.

- Jeg skal hæve min stemme for at kunne høre mig selv. Den skal op på det lydniveau, som jeg normalt hører, når mine høreapparater er i. Det var simpelthen nødvendigt at hæve stemmen, især fordi det skulle igennem en dør. Det tog hun som, at jeg stod og råbte og skreg af hende, forklarer Ronnie.

Cecilie griner også selv af situationen i dag, selvom hun blev lidt overrasket over, hvor højt Ronnie egentlig kan råbe.

- Jeg blev rimeligt overrasket over, at han skreg sådan af mig. Jeg troede, at han skulle til at skælde mig ud. Det er klart, at han råber højt, når han ikke kan høre noget. Men det var ikke værre end, at vi grinte af det bagefter, forklarer Cecilie.

Ville ryge
Det, Cecilie forsøgte at fortælle den døve Ronnie, var, at hun ville gå ned på gaden for at ryge en cigaret, mens han tog et bad. 28-årige Cecilie havde bare ikke lige tænkt over, at hendes nye mand ikke hører særlig godt.

- Hun kunne bare have skrevet en seddel eller været gået ned for at ryge. Hun ville jo nok ikke være væk i flere timer, griner Ronnie.

Ronnie joker til hverdag meget med sin hørelse eller mangel på samme. Allerede på bryllupsdagen fortalte han Cecilie, at han bare kunne tage høreapparaterne ud, hvis de var oppe og skændes, for så talte hun for døve øre.

- Det er nok lige lidt flabet og provokerende bare at hive dem ud, hvis jeg ikke gider høre på Cecilie. Det kunne jeg alligevel ikke finde på, men jeg joker med det, fortæller Ronnie.

Carsten Jensen har været gift to gange tidligere. Foto: Marianne Overaa/DR Film, tv & radio - 5. sep. 2018 - kl. 20:45 'Gift ved første blik'-Eva om smækkys og klem bagi: Grænseoverskridende

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere