Gik fra kæresten under optagelser

Elvira Pitzner er aktuel i den nye programserie 'Bare Elvira', men meget har ændret sig, siden programmet blev optaget

Se klip fra programmet med Elvira og Marc her. Video: Dplay

I første afsnit af den nye reportageserie 'Bare Elvira' fortæller Elvira Pitzner og hendes daværende kæreste Marc Skovsbøg, hvordan kærligheden blomstrede imellem dem.

I programmet møder vi en glad Elvira Pitzner, der netop har underskrevet købsaftalen på sit først hus. Et hus hende og Marc angiveligt skulle flytte ind i sammen.

Hun skrev under på købsaftalen i januar, men drømmen om en lykkelig familie brast sammen kort tid efter. Tilbage i januar kunne Elvira Pitzner afsløre overfor Ekstra Bladet, at parret var gået fra hinanden efter et turbulent forhold.

Derfor er det også mærkeligt for Elvira Pitzner at se ekskæresten optræde i hendes eget program.

Se også: Åbner helt op: - Det er fint at være alene

- Når man åbner op og vælger at lave reportage, er det ærligt fjernsyn. Selvfølgelig er der ting i ens privatliv, man ikke altid har lyst til at dele ud af. Men man kan jo ikke forudsige, hvad der sker. Der sker ting, man ikke forventer, og det kan være ærgerligt at skulle se efterfølgende, siger Elvira Pitzner til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Det er ikke super fedt at se klip, hvor ens ekskæreste er med. Slet ikke, når jeg har en ny kæreste. Men sådan er det. Der var engang. Min nye kæreste er meget cool på det punkt. Han synes, det er fint nok.

Elvira Pitzner har i dag fået en ny kæreste. Foto: Per Arnesen/Discovery Networks Danmark.
Elvira Pitzner har i dag fået en ny kæreste. Foto: Per Arnesen/Discovery Networks Danmark.
 

Har fået ny kæreste
I dag danner Elvira Pitzner par med Kasper Rylander, hun fandt sammen med kort tid efter bruddet med Marc Skovsbøg.

Hun mødte kæresten for lidt over et år siden, og allerede dengang syntes hun særligt godt om ham. Der blev dog ikke gjort mere ved bekendtskabet, da hun på daværende tidspunkt dannede par med Marc Skovsbøg.

- Første gang, jeg mødte Kasper, kom jeg til at give ham et kram, fordi han så bekendt ud. Vi snakkede lidt sammen, og jeg kan huske, at jeg syntes, han var sød. Men jeg havde jo en kæreste, så jeg kiggede ikke på andre. Men jeg husker, at jeg tog et billede af mig selv på hans telefon og fulgte mig på de sociale medier, griner Elvira Pitzner.

Se også: Viser sjældent billede af 16-årig datter

Der gik kun 14 dage
Elvira Pitzner nåede kun at være single i to uger, før der tikkede en besked ind i hendes indbakke fra Kasper Rylander, der tilbød at hjælpe med renovering af hendes hus.

- Jeg var helt nede. Jeg sad alene i det her hus. Jeg havde ikke engang sagt det til min familie. Det var så sødt, at han skrev. Siden den dag har vi bare været sammen. Det var godt for mig, at han dukkede op, siger Elvira Pitzner.

Da Kasper Rylander fandt ud af, at Elvira Pitzner endnu en gang var blevet single, inviterede han hende ud. Lige siden har de to dannet par.

Hun håber også på, at han vil flytte med ud i det nye hus, når det er færdigt.

- Vi har boet sammen siden første dag. Jeg håber, at han vil flytte med ud i huset, så må han sælge sit eget hus. Det føles som om at tage et skridt tilbage, hvis vi ikke bor sammen, siger Elvira Pitzner.

Elvira Pitzner kan allerede nu løfte sløret for, at vi kommer til at møde hendes nye kæreste i programmet.

Du kan se 'Bare Elvira' hver søndag på Dplay kl 10.00.

111 kommentarer
Vis kommentarer