Gravid Oh Land: Skal knokle til hovedet kommer ud

Oh Land ved ikke, om hun bliver klar til næste sæson af 'X Factor'. Babyen skal til verden, før hun træffer en beslutning

Oh Land fortæller om sine planer efter X Factor. Video: Rasmus Flindt

Højgravide Nanna 'Oh Land' Fabricius har holdt hovedet højt, selvom hun for andet år i streg er gået ind til finalen i 'X Factor' uden egne deltagere.

I stedet har hun hygget sig i dommerstolen, hvor produktionen løbende har fodret hende for at holde sulten bort. Inden længe bliver hun nemlig mor for anden gang, når en lille dreng kommer til verden.

Se også: Chokeret Oh Land: - Jeg er glad for at være i live

En tidlig barsel bliver der dog ikke tale om for Oh Land. Som alle andre musikere har hun været udfordret under coronakrisen, hvilket betyder at hun nu, hvor Danmark er ved at lukke op, må indhente det forsømte.

- Desværre. På grund af corona-udskydelser er alt blevet skubbet i min kalender, så jeg ender nok med at skulle arbejde lige indtil hovedet kommer ud, griner hun og fortsætter:

- Det er jo ikke med koncerter, men der vil være noget livestream, forskellige indspilninger og samarbejder, siger hun uden at ville afsløre, hvad det indebærer.

Oh Land glædede sig til at kunne sætte sig ned og slappe af efter finalen. Foto: Mogens Flindt
Oh Land glædede sig til at kunne sætte sig ned og slappe af efter finalen. Foto: Mogens Flindt

Om hun er klar på en ny sæson, ønsker hun hverken at be- eller afkræfte efter finalen.

- Det ved man aldrig. Først skal jeg lige poppe en baby, siger hun.

Kan du huske X Factor-vinderne?

13 spørgsmål

Kan du tippe 13 rigtige? Se hvor meget du ved om sangkonkurrencen.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt