Grønt lys til 'Ternet Ninja 2': Anders Matthesen får millionstøtte

Det Danske Filminstitut har givet et økonomisk rygstød til 'Ternet Ninja 2', som nu officielt er på vej

Se traileren til 'Ternet Ninja' her

Anders Matthesens animationsfilm 'Ternet Ninja' gik sin sejrsgang i de danske biografer, og nu er der officielt grønt lys til opfølgeren, 'Ternet Ninja 2'.

Anders Matthesen og A Film har nemlig modtaget over otte millioner kroner i produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.

Det skriver filmsitet filmz.dk.

Ifølge sitet er støtten fra filminstituttet denne gang højere end til den første 'Ternet Ninja'-film, som blev støttet med 6.779.984 kroner fra DFI.

'Ternet Ninja', som handler om drengen Aske og hans hævntørstige ninjadukke, solgte 946.502 billetter i de danske biografer og er den sjettemest sete danske film i biograferne nogensinde.

I toeren rejser Aske sammen med sin familie til Bangkok i Thailand, hvor han sammen med sin ternede ninja-ven genoptager kampen for retfærdighed.

Filmen er baseret på Anders Matthesens børnebog, som udkom i 2019.

Premieredatoen for 'Ternet Ninja 2' er endnu ikke offentliggjort.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere