Gyserfilm sætter vild rekord

Weekenden bød på amerikansk biografpremiere på gyserfilmen 'Us', der allerede er en overvældende succes

'Us' har taget USA med storm. Se traileren her, hvis du tør. Video: Universal Pictures

Filminstruktøren Jordan Peele har gjort det igen.

To år efter succes-debutfilmen 'Get Out' er den tematiske opfølger, 'Us', ude i de amerikanske biografer, hvor den har været storsælgende og sat ny rekord.

I åbningsweekenden har den frygtindgydende gyser solgt billetter for 70,3 millioner dollars svarende til over 464 millioner danske kroner.

Dermed tager filmen overlegent førstepladsen på den famøse Box Office-liste over weekendens bedst sælgende biograffilm, og samtidig sætter filmen rekord, da det er den bedste debut for en original gyserfilm nogensinde.

Det skriver flere medier samt nyhedsbureauet AP.

Jordan Peele var egentlig kendt som komiker - især som den ene halvdel af duoen Key and Peele. Da han skrev og instruerede sin første film, 'Get Out', endte han med en Oscar i hænderne. Foto: AP
Jordan Peele var egentlig kendt som komiker - især som den ene halvdel af duoen Key and Peele. Da han skrev og instruerede sin første film, 'Get Out', endte han med en Oscar i hænderne. Foto: AP
 

Dobbelt så god som Oscar-vinder
Den imponerende åbningsweekend er selvsagt gode nyheder for instruktør Jordan Peele, der i den grad overgår sig selv, idet 'Us' dermed har lagt dobbelt så godt fra land som instruktørens forgænger, 'Get Out', der vandt en Oscar for bedste originale manuskript og solgte for 33,4 millioner dollars i sin første weekend.

'Get Out' endte sammenlagt med at omsætte for 255,4 millioner dollars. Filmen kostede 4,5 millioner dollars at producere.

Efterfølgeren, 'Us', har kostet 20 millioner dollars at lave, hvilket betyder, at den allerede nu er et kæmpe hit for Jordan Peele og Universal Pictures.

Gyserfilmen har Lupita Nyong'o og Winston Duke i hovedrollerne som forældre i en familie, der på en ferie pludselig står over deres egne skrækindjagende dobbeltgængere.

Se traileren til den skræmmende gyserfilm 'Us' over artiklen - og se traileren for 'Get Out' herunder.

 

1 af 2 
2 af 2 
47 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere