Hård kritik: - Det er skræmmende

Gruppen Smokey Eyes fik fredag hårde ord med på vejen fra Blachman

Gruppen er generelt helt klar på, hvad de vil give publikum. Video: Anthon Unger

Fredag aften kunne Ankerstjernes gruppe Smokey Eyes ånde lettet op, da det blev klart, at de gik direkte videre til næste uges liveshows i 'X Factor'.

Det til trods for, at de havde fået ganske hård kritik med fra dommer Thomas Blachman, der mente, at gruppen brugte for meget teater på scenen, og at gruppens ene medlem Cecilie Wødike Nielsen ikke var nok i fokus.

Den kritik tager Smokey Eyes dog med ophøjet ro.

- Jeg havde regnet med sådan en feedback. Jeg ved ikke, om jeg havde regnet med det fra dommerne af. Jeg havde håbet, at de kunne se igennem det, sagde Cecilie til Ekstra Bladet umiddelbart efter afgørelsen.

Smokey Eyes var store smil, da det stod klart, at de var gået videre. Foto: Aleksander Klug
Smokey Eyes var store smil, da det stod klart, at de var gået videre. Foto: Aleksander Klug
 

Sofie Linde måtte flere gange beklage problemerne fra scenen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 21. feb. 2020 - kl. 23:05 TV2 i kæmpe brøler: - Vi beklager

Hun mener i stedet, at det er positivt, at deres gruppe bidrager med noget nyt til 'X Factor'.

- Men vi giver helt sikkert noget anderledes til 'X Factor'. Vi har større fokus på det visuelle, og det er skræmmende for nogen, så det var vi klar på, lød det fra Cecilie.

Derfor giver de heller ikke meget for den kritik, som især Blachman rettede imod dem.

- Jeg tager det ikke ind, for jeg ved, at det, vi gør, er ekstremt visuelt og fedt, og nu skal vi bare vise ham, at det virker. Det er kun starten. Han vil gerne have vildt, så han skal bare vente på, hvad vi har, sagde Cecilie med et grin, mens hun fortalte, at gruppen har mange flere spændende kort i ærmet.

Nicklas Mietke måtte i omsang fredag. Foto: Aleksander Klug Film, tv & radio - 21. feb. 2020 - kl. 22:14 Færdig i 'X Factor'

- I kan forvente noget endnu mere visuelt (næste fredag, red.). Noget mere vokal og mere udfordring vokalmæssigt, sagde Cecilie, mens Morten Bomholdt tilføjede:

- Jeg tror virkelig også, vi kan få opfyldt Oh Lands ønske om at få vist Cecilie lidt mere frem. Vildere kostumer.

Hvordan det går Smokey Eyes videre i 'X Factor', kan du se på fredag kl. 20.00 på TV2 og TV2 Play.

17 kommentarer
Vis kommentarer