Har du også undret dig?: Vigtig detalje mangler i 'Den store bagedyst'

Hvor er snittet blevet af i den populære kagekonkurrence?

Albert måtte forlade 'Den store bagedyst' som den anden i år. Foto: DR
Albert måtte forlade 'Den store bagedyst' som den anden i år. Foto: DR

For syvende sæson samler 'Den store bagedyst' os danskere omkring tossekassen uge efter uge.

Vi elsker at se, når de dygtige amatørbagere kreerer både knækbrød og kæmpekager, der er fyldt med mousser og gelebomber, og vi har taget kage-kække fagudtryk som 'godt afbagt' og 'et flot snit' til os i stor stil.

Se også: 'Klar, parat, seerrekord!': Vild succes for 'Den store bagedyst'

Men de mest trofaste seere af kagekampen har sandsynligvis bemærket, at der er noget med netop snittet i dette efterårs omgang 'Den store bagedyst'.

Når de håbefulde deltageres kager vises med en tegning af bagværket, så plejer den animerede grafik at vise, hvordan lagene og snittet ser ud, når der skæres et stykke af kagen. Men den vigtige detalje er ikke med mere. Man hører kun speakeren forklare, at der inde i kagen er lag af nødde-dit eller saltkaramel-dat.

Se også: 'Bagedyst'-darling gift

Efter denne uges store sparerunde i DR er det oplagt at spørge, om det er sparekniven, der har skåret snittet væk?

- Nej, Den store bagedyst er ikke en del af den aktuelle spareplan, fastslår Søren Olsen, der er redaktør på 'Den store bagedyst', overfor Ekstra Bladet.

- Det har altid varieret, hvilke af programmets kager, der bliver skåret stykker af i animerede grafikker, og dem vil der også komme masser af i årets bagedyst, lyder det fra Søren Olsen, der forklarer, hvorfor vi endnu ikke har set de animerede grafikker i år.

- I de første programmer er der mange kager, man skal præsenteres for, og det er en af grundene til, at vi har valgt en enklere grafik her. Men det er helt rigtigt, at det er billigere at lave grafikker på denne måde, hvilket giver os mulighed for at lave mere komplicerede grafikker nogle andre steder. Eksempelvis er vi tit ude for, at vi gerne vil illustrere opbygningen af meget komplicerede kager – for eksempel i de hemmelige udfordringer – med mere animerede grafikker, lyder det fra redaktøren.

Se også: DR-vært om optagelser til 'Bagedysten': Et mareridt!

Her til aften var det Albert, der måtte forlade 'Den store bagedyst' - blandt andet fordi hans mesterværk manglede både finish og håndværk. Snittet var langt fra skarpt. Måske fordi konsistenserne ikke var helt gode i svenskerkagen.

Alberts svenskerkage. Foto: DR
Alberts svenskerkage. Foto: DR
 

Den første der røg ud var Peter. Læs mere om ham her:
TV - 6. okt. 2018 - kl. 21:30 Peter fra Bagedysten til grin på Twitter: - Nyd underholdningen i det

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere