Havana-Emil: - Jeg røg ned i det vildeste hul

Emil Midé Erichsen røg i bajerne, da han blev ramt af en alvorlig skade, der satte en stopper for hans drømme

Emil Midé Erichsen har inviteret Kevin Magnussen med på tur med Havana. Foto: TV2
Emil Midé Erichsen har inviteret Kevin Magnussen med på tur med Havana. Foto: TV2

Når 29-årige Emil Midé Erichsen stævner ud med båden Havana, udstråler han kontrol og overskud.

Kursen er sat, og han ved præcis, hvordan han når sit mål.

Sådan har meget af hans liv været, men for ti år siden oplevede Emil Midé Erichsen, at hele hans fremtidsplan røg i vasken.

Det fortæller han åbenhjertigt om til racerkøreren Kevin Magnussen i TV2 Play-programmet 'Emil og Kevin på Havana'.

- Jeg var en del af sådan en bruttogruppe på fire drenge, der sejlede laserjolle, som er sådan en enmandajolle. Det er ligesom én af os fire, der skulle til OL i 2012, og så var den langsigtede plan, at én af os så skulle vinde en medalje i 2016, fortæller han i programmet.

Se også: Sejler-Emil: Sådan scorede jeg min kæreste

Alle sine teenageår trænede Emil Midé Erichsen målrettet mod OL, men da han blev 19, satte en grim skade i hans knæ en stopper for planerne. Korsbåndet røg, han fik en stafylokok-infektion under operationen og måtte gennem yderligere fire operationer, før knæet uden korsbånd artede sig.

- Jeg røg ned i det vildeste hul og var mega-ked af det. Jeg vidste ikke, hvem jeg var. Jeg var vant til at være sports-Emil og sejler-Emil. Det var hele min identitet. Jeg var ham, der skulle til OL en dag, siger han og fortsætter.

- Så begyndte jeg bare at gå i byen torsdag, fredag og lørdag. Drikke bajere og rende efter piger. Pludselig lå jeg hjemme på sofaen en lørdag morgen med tømmermænd og tænkte 'det er bare ikke mig, det her'. Jeg kunne ikke kende mig selv. Jeg var blevet ti kilo tykkere i øl, siger han i programmet 'Emil og Kevin på Havana'.

Kevin Magnussen fortæller i programmet, at han var i en lignende situation, da han blev degraderet fra første- til tredjekører på McLaren-teamet.

- Jeg kan mærke, at det, der gør mig lykkelig nu, er mine drømme, som ikke har noget med Formel 1 at gøre, siger Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer Film, tv & radio - 27. okt. 2019 - kl. 14:25 Kevin erkender: - Det lyder vildt arrogant

Blandt andet fortæller den 26-årige racerkører, at han for første gang i sit liv oplevede, at han ikke troede på, at han havde en fremtid som Formel 1-kører.

Emil Midé Erichsen kom til OL i 2016. Ikke som udøver, men som sejlsportskommentator med sin far, tv-værten Mikkel Beha Erichsen.

Se også: Mikkel Beha jubler: Farfar for første gang

99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere