Her er DR's nye storsatsning

DR tager kampen op imod 'Toppen af poppen' med et format, der er hentet fra Sverige

Lise Rønne har tidligere været vært på flere ting, deriblandt på Eurovision i 2014. Foto: Jens Dresling
Lise Rønne har tidligere været vært på flere ting, deriblandt på Eurovision i 2014. Foto: Jens Dresling

Danmarks Radio har tilsyneladende fundet sit modsvar til TV2-succesen 'Toppen af poppen'.

Det skriver Her & Nu.

Ifølge ugebladet har kanalen investeret i det svenske format 'De største poeter', hvor kendte pop- og rockstjerner skal fortolke et digt. I spidsen for programmet står den tidligere 'X Factor'-vært Lise Rønne.

Se også: KÆMPE nedtur for DR: Så få danskere gad se 'Live'-finale

Flere optagelser har allerede fundet sted på Engestofte Gods ved Maribo, og blandt deltagerne er ifølge Her & Nu Poul Krebs, Caroline Henderson, Jokeren og hitmageren Bro.

Navnene inklusive vært bekræftes af DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, over for Ekstra Bladet.

For tiden er Lise Rønne vært på 'Aftenshowet'. Foto: DR/Martin Juul
For tiden er Lise Rønne vært på 'Aftenshowet'. Foto: DR/Martin Juul

Filmer stadig
Ellers har han ikke mange oplysninger til navne, eller hvornår programmet vises. Det skyldes ganske enkelt, at programmet stadig er i skabelsesprocessen.

- Der er flere, der er med, men det er for tidligt at nævne navne, da det ikke er 100 procent sikkert, hvem det bliver. Det bliver en bred vifte af dygtige sangskrivere og sangere i Danmark, siger Jan Lagermand Lundme.

Se også: DR-chef: - Jeg er stolt og glad

Artisterne får et gammelt eller nyere dansk digt, som de skal fortolke, inden det munder ud i en koncert, hvor deltagerne fremviser resultatet for danskerne. Underholdningschefen fortæller, at man færdiggjorde de første optagelser før sommerferien og genoptager optagelserne efter sommerferien.

- Det er et program, vi rigtig gerne vil lave, fordi der er en masse fantastiske danske poeter, som gennem tiderne har lavet nogle skatte. Jeg tror, at mange mennesker - jeg selv inklusive - ikke var klar over, hvor fantastiske værker det egentlig er, når man dykker ned i dem - hvilke ord, stemninger og følelser der er i det, siger Jan Lagermand Lundme og tilføjer:

- Artisterne mødes og får digtet, inden de går hver til sit og til slut mødes til koncerten. Vi kommer som seere med i værkstedet og får et indblik i processen, det er at skrive sangen. Det, synes jeg, er vældigt interessant.

Der var fuldt hus på Rådhuspladsen søndag aften, da en række danske musikere fortolkede nogle af Kim Larsens talrige hits. Foto: Anthon Unger Film, tv & radio - 8. okt. 2018 - kl. 13:57 Vanvittigt seertal: Så mange så med, da Kim Larsen blev hyldet

Mangler navnet
Programmet skal vises på DR1, men det har endnu ikke fået en placering i sendefladen. Umiddelbart forventer DR-chefen, at det skal vises i 2019, men det kan sagtens vise sig først at blive i 2020, at danskerne får et indblik i det nye format, fortæller Jan Lagermand Lundme.

- Det er stadig meget tidligt, og det er ikke for at være mystisk, at jeg ikke kan fortælle mere. Det er simpelthen bare stadig så nyt. Vi ved eksempelvis ikke engang, hvad det skal hedde på dansk endnu.

Se også: Afslører popstjerne: - Det passer ikke

Dermed fortsætter DR's jagt på et solidt alternativ til hitprogrammet 'X Factor'.

Det blev overtaget af TV2, og man forsøgte derfor at udfordre kanalen ved at skabe sit eget program. 'Live', der havde Lina Rafn og Sanne Salomonsen i fremtrædende roller, blev det mindst sete fredags-underholdningsprogram herhjemme i over 20 år.

Ifølge Her & Nu er den foreløbige plan, at det nye format skal løbe over skærmen på DR1 til november.

164 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere