Her er første klip fra den længe ventede 'Game of Thrones'-finalesæson

Et klip på et par sekunder fra den kommende sæson er nok til at sætte gang i spekulationerne

Se også: Ups! Afslører skuespillers tatovering stor 'Game of Thrones'-hemmelighed?

'Længe ventet' må være årets underdrivelse, når det kommer til den ottende og sidste sæson af verdens vel nok mest populære eventyrserie gennem tiderne.

I går fik de hårdt prøvede fans så endelig det første lille bitte glimt af, hvad der er i vente i slutspillet.

Klippet optrådte i HBO's præsentation af deres 2019-sæson.

I den et minut og fyrre sekunder lange reklamevideo fylder 'Game of Thrones' ganske meget, hvilket er naturligt, da det er HBO's ubetinget største succes.

Efter syv sæsoner er vinteren nu så småt ved at indfinde sig i Westeros. Foto: AP
Efter syv sæsoner er vinteren nu så småt ved at indfinde sig i Westeros. Foto: AP
 

De fleste af de levende billeder er dog snuppet fra sæson syv, men kigger man grundigt efter, vil man se et enkelt klip, hvor Jon Snow (Kit Harington) giver Sansa Stark (Sophie Turner) en alvorlig krammer i kulden.

Dette klip er fra den kommende sæson og har allerede sat gang i spekulationer blandt fans.

Er Jon Snow vendt hjem til Winterfell, hvem har han i givet fald med osv.?

Desværre for alle eventyr-sultne fans må man stadig vente til næste år, hvor premieren på det første af de seks sidste afsnit efter sigende falder tidligst i april eller maj 2019.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere