Her er live-deltagerne i 'X Factor'

Det gik hedt for sig i fredagens 'X Factor', hvor Thomas Blachman ikke kunne holde sig tilbage. Se alle livedeltagerne i bunden af artiklen

Selvfølgelig skal du have en plads. Andrea er blandt Blachmans udvalgte. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Selvfølgelig skal du have en plads. Andrea er blandt Blachmans udvalgte. Foto: Lasse Lagoni/TV2

De ni 'X Factor'-deltagere, der skal optræde ved programmets liveshows fra næste fredag er fundet.

Dermed slutter en flere måneder lang kamp for at nå gennem nåleøjet for deltagerne, der kan ånde lettet op og i stedet fokusere på de kommende liveshows, der traditionelt trækker en million danskere til tv-skærmen.

Blandt dem er 29-årige Andrea Louise Brøndsted, der ellers var rystende nervøs, da hun gik ind foran Thomas Blachman ved den afsluttende bootcamp.

- Jeg er både spændt og nervøs, men det bliver den vildeste oplevelse uanset hvad. Jeg håber bare, at jeg kan nyde det, og at de folk, der ser det, også får en fed oplevelse, siger Andrea til Ekstra Bladet om oplevelsen, der venter forude.

Var rystende nervøs
10 minutter inden, hun stillede sig op foran Blachman til den sidste styrkeprøve, havde hun grædt, og hun var i sine følelsers vold. Men der var ingen grund til frygt hos den unge sangerinde.

Faktisk imponerede hun Blachman så meget, at han rejste sig op, greb fat i hende og påbegyndte en øm kinddans til Andreas store forbavselse.

- Det var sgu meget sødt, men det kom som et kæmpe chok, siger hun i dag om hændelsen og fortsætter med et grin.

- Jeg havde lige grædt inden, og de havde sagt, at vi nok ikke skulle forvente den store respons fra dommerne. Så da han rejste sig, troede jeg, at jeg skulle synge igen, eller at han ville høre mere til min sangteknik. Men så tog han bare fat i mig.

Hun beskriver det som en surrealistisk oplevelse, som hun ikke helt vidste, hvordan hun skulle håndtere.

- Men samtidig var det dejligt spontant og befriende. Jeg begyndte dog hurtigt at overanalysere og tolke på det, så jeg tænkte, om det var et symbol på den allersidste dans, fortæller hun.

Blachman tog sig en svingom med Andrea. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Blachman tog sig en svingom med Andrea. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Kan brænde nallerne
Det var det ikke. Andrea er klar til liveshows. Hun arbejder til dag som arkitekt, men har fået en ordning, så hun kan fokusere fuldt ud på 'X Factor'.

- Hvad er det, du kan, som de andre ikke kan, så det bliver dig, der løber med sejren?

- Det er svært at sige. Det, der differentierer os, er vores styrker. Jeg tør tage chancer, for jeg vil hellere blive stemt ud på noget, jeg kan stå inde for end gå videre med noget, som jeg ikke kan. Det kan man brænde nallerne på, men jeg er 29 år og ikke super formbar. Jeg ved, hvem jeg er, og hvilken musikalsk stil jeg vil gå med.

- Og hvad er det for en musikstil?

- Det er a la Lana Del Rey og Agnes Obel. Lidt eksperimenterende, men jeg er heller ikke bange for at nyfortolke gamle hits eller mandlige artisters numre. Nu skal den sidste finpudsning bare på plads, så jeg bliver helt klar.

Hvordan det går Andrea ved 'X Factor's liveshows kan ses fra næste fredag.

Dermed er alle liveartister fundet. Se dem herunder:

Solister under 23 år:

Lars Ankerstjerne valgte Live Køhn Vogel, Benjamin Rosenbohm og Patrick Smith. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Lars Ankerstjerne valgte Live Køhn Vogel, Benjamin Rosenbohm og Patrick Smith. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Grupper- og bands:

Gangsterne fra ghettoen i Sønderborg, Bea og Maria, er naturligvis også klar til liveshows. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Gangsterne fra ghettoen i Sønderborg, Bea og Maria, er naturligvis også klar til liveshows. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Dr. Rolf og Kanylerne imponerede nok til en plads videre. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Dr. Rolf og Kanylerne imponerede nok til en plads videre. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Den sammensatte pigegruppe Echo slap også gennem nåleøjet. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Den sammensatte pigegruppe Echo slap også gennem nåleøjet. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Solister over 23 år:

Blachman sætter sin lid til Gina Michaells, Kristian Kjærlund og Andrea Louise Brøndsted. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Blachman sætter sin lid til Gina Michaells, Kristian Kjærlund og Andrea Louise Brøndsted. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere